Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny politisk aftale giver yderligere hjælp i corona-tiden

Torsdag 17. december 2020 kl: 12:58
Af: Redaktionen

S-Regeringen og et bredt flertal af Folketinges partier er blevet enige om en ny aftale, der forbedrer, forlænger og forenkler hjælpen til lønmodtagere, virksomheder samt kultur- og idrætsliv. Baggrunden er, at de sundhedsmæssige restriktioner de seneste uger er blevet skærpet på grund af den betydelige smitteudvikling i store dele af Danmark. Det er de generelle hjælpepakker fra foråret, som politikerne på Christiansborg har genåbnet

Hjælpepakkerne omfatter kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen til selvstændige med videre. Lønkompensationsordningen er desuden åbnet for virksomheder i hele Danmark.


Den seneste aftale forbedres, forlænges og forenkles hjælpepakkerne.

For virksomheder:
  • Udvidet adgang til kompensation for faste omkostninger light til tvangslukkede enheder
  • Der sættes 85 millioner kroner af til forenklinger og forbedringer af kompensationsordningerne for faste omkostninger, faste omkostninger light samt selvstændige mv. for at lette ansøgningsprocessen.
  • Der sættes 110 millioner kroner yderligere af i 2021 til den eksisterende omstillingspulje, som blandt andet er målrettet turismeerhvervet og oplevelsesindustrien
  • Ny rentefri A-skattelåneordning for SMV’er styrker likviditet med knap 7 milliarder kroner
  • Ny kompensationsordning til tvangslukkede, sæsonafhængige selvstændige og kunstnere i julesæsonen samt pulje på 5 millioner kroner til dækning af sæsonbetonede investeringer omkring julen.
  • Forlængelse af tabsramme i Rejsegarantifonden, som dækker træk på garantien for de rejsebureauer, der måtte gå konkurs. Flere midler til Rejsegarantifondens sekretariat
  • Forlængelse af garantiordninger i Vækstfonden og EKF til SMV’er og større virksomheder
  • Flere midler til matchfinansieringsordninger i Vækstfonden til hhv. iværksættere i de tidlige faser og venturevirksomheder
  • Omrejsende tivolier tvangslukkes og kan dermed få adgang til kompensation via lønkompensationsordningen, faste omkostninger og selvstændigordningen på samme vilkår som andre tvangslukkede virksomheder
  • Midlertidig suspendering af G-dage ved ordinær arbejdsfordeling og hjemsendelse
  • Iværksættelse af oplysningskampagne, der skal informere om mulighederne for at søge kompensationsordningerne

For kultur- og idrætsliv:
  • Ny pulje på 20 millioner kroner til kompensation af folkehøjskolernes udgifter til aflyste, korte kurser
  • Der etableres en sæsonpulje for museer mv. på 10 millioner kroner, der kan søges til at gennemføre aktiviteter på museer, når disse igen kan åbne
  • Foreningspulje løftes med 50 millioner kroner
  • Biografpuljen løftes med 5 millioner kroner
  • Aktivitetspulje på kulturområdet løftes med 80 millioner kroner

For lønmodtagere:
  • Der afsættes 340 millioner kroner til suspension af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i to måneder
  • Forlænget ret til sygedagpenge
  • Forlænget suspension af 225-timersreglen
  • SU-lån til studerende
  • Forhøjelse af SU-fribeløb til uddannelsessøgende i Covid-19-beredskabet

En lang række af de eksisterende målrettede kompensations- og garantiordninger bliver desuden forlænget fra 1. februar 2021 til 28. februar 2021. Hvis de skærpede restriktioner forlænges efter den 3. januar 2021, vil de generelle kompensationsordninger også blive forlænget tilsvarende.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter
- De lette er kørt frem med 17 procent
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Færdselsstyrelsen har opdateret gebyrer og afgifter
- En del af havnen i Esbjerg bliver militært område i fire dage
- Roskilde får en ny truck-station med energi til lastbiler og busser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst