Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Domsudskrift beskriver konceptet for østeuropæiske transportfirmaers aktiviteter i Vesteuropa

Torsdag 3. december 2020 kl: 09:48
Share  


Af: Jesper Christensen

Mandag 23. november afsagde Københavns Byret dom i en sag, hvor den rumænsk chauffør Emilian Tudor Jetzi havde krævet dansk løn, fordi han var ansat i den slovakiske - og norskejede vognmandsvirksomhed Bring Cargo a.s - og i perioden fra 2011 til 2017 kørte med udgangspunkt i Danmark til de andre nordiske lande og enkelte gange til Tyskland. Hans forklaring om arbejdet, der fremgår af udskriften af dommen fra Københavns Byret, beskriver, hvordan eksempelvis vesteuropæisk ejede transportvirksomheder har etableret sig med datterselskaber i østeuropæiske lande for at drive transportvirksomhed i Vesteuropa med østeuropæiske chauffører aflønnet efter østeuropæiske forhold

Med udgangspunkt i den den nyligt afsagte dom, hvor rumænske Emilian Tudor Jetzi var ansat i den slovakiske transportvirksomhed Bring Cargo a.s. der er en del af den norske Bring-koncern, der videre er en del af det statsejende Posten Norge, beskriver vi i det følgende, hvordan setuppet var bygget op.


En vesteuropæisk  transportvirksomhed - eksempelvis en dansk eller norsk - der betjener kunder i flere lande i Vest- og Nordeuropa, etablerer sig med et datterselskab i et østeuropæisk land - eksempelvis Slovakiet. Det slovakiske firma, der råder over et vist antal lastbiler, driver vognmandsforretning med fællesskabstilladelser og kan dermed udføre internationale transporter mellem to eller flere EU-lande - for eksempel mellem Danmark og Sverige - og cabotagekørsel i landene.


Den slovakiske virksomhed ansætter chauffører til løn og arbejdsforhold, der svarer til lønforholdene i Slovakiet, selvom de sjældent eller aldrig udfører transporter i eller til og fra Slovakiet. Det er ikke nødvendigvis slovakiske chauffører, men kan eksempelvis være chauffører fra Rumænien.


Den slovakiske virksomhed med det vest- eller nordeuropæiske moderselskab udfører så transporter for andre selskaber i koncernen. Det kan for eksempel være et søsterselskab i Danmark - eksempelvis med kunder i Danmark, Sverige og Norge, hvor der kan være er tilsvarende søsterselskaber.


Transportopgaverne er for størstedelens vedkommende mellem kunder og søsterselskaber i de ovennævnte lande og udføres med de slovakisk registrerede lastbiler med chauffører ansat i Slovakiet til slovakisk løn. Dertil kommer diæter, der beløbsmæssigt ligger over lønnen og som ikke bliver beskattet.


Lastbilerne i det slovakiske firma kommer, som nævnt ovenfor, sjældent eller aldrig til Slovakiet. De serviceres og vedligeholdes på værksteder i de lande, de opererer i - eksempelvis i Sverige eller Tyskland. 


Når lastbilerne sjældent eller aldrig kommer hjem til Slovakiet, bliver chaufførerne fragtet med minibus til og fra det land, de skal arbejde i. Arbejdsperioderne strækker sig over to til fire måneder.


Chaufførerne kører i samme lastbil i arbejdsperioderne. De sover i lastbilerne - også i weekenderne - i arbejdsperioderne i eksempelvis Norden. Når et hold chauffører efter to til fire måneder skal hjem, bliver de afløst af et nyt hold, som overtager lastbilerne og fortsætter med at udfører transporter i landene.
Mens chaufførerne er hjemme, kan de oppebære en mindre betaling, end den de får, når de arbejder som lastbilchauffører.


Setup’et ovenfor baserer sig på en udlægning af de regler, der er fastlagt af EU. 
Dommen, som Københavns Byret afsagde 23. november 2020, bekræfter, at ovennævnte følger EU-reglerne, og at chaufførerne i ovennævnte setup kan køre uden at være omfattet af EU’s udstationeringsdirektiv, der vil betyde, at chaufførerne skal aflønnes efter de lokale forhold i de lande - eksempelvis Danmark - de arbejder med udgangspunkt i.


Dommen fra Københavns Byret peger på, at der ikke er tale om udstationering, når chaufførerne ikke har udført eller udfører arbejde for deres firma i hjemlandet, selvom de er ansat i firmaet med slovakiske ansættelseskontrakter og i deres arbejdsperioder udfører transportopgaver med virksomhedens slovakisk registrerede lastbiler med slovakiske tilladelser til slovakisk løn i lande langt fra Slovakiet.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire mænd har fået lange fængselsdomme
- Materiel-udlejer har taget to af de lange
- Benzin- og olieselskab kører ud med ny tre-akslet trækker
- 85 procent af arbejdet på kanal-skib er færdigt
- Politiet på Fyn gentog varebilkontrol - med samme resultat
- Danske lastbiler under transit er undtaget fra svenske covid-restriktioner
- Udenlandske chauffører er undtaget
- Vognmand og chauffør idømt 260.000 kroner i bøde
- Brint en lovende energibærer
- Bagtipkærren er tre-akslet og har to tårne
- Tysk transportkoncern melder sig ind i lobby for brint-forkæmpere
- Svensk producent har fokus på batterielektriske lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst