Narkosmuglere er blevet idømt lange fængselsstraffe
Tirsdag 1. december 2020 kl: 10:31
Af: RedaktionenFire mænd - en russisk statsborger og tre lettiske statsborgere - blev mandag dømt for at smugle et stort parti kokain ind i landet fra containerskibet Duncan Island, som i februar i år var på vej fra Equador i Sydamerika til Sank Petersborg i Rusland. De fire mænd blev hver idømt fængsel i 12 år og udvisning for bestandig
De fire mænd blev anholdt 15. februar i en koordineret aktion ledet af Københavns Politi. På det tidspunkt befandt containerskibet sig i farvandet ud for Langeland på vej mod Skt. Petersborg i Rusland.
Den ene dømte, en dengang 49-årig mand fra Letland, var om bord på skibet og kastede kokainen i vandet i fire vandtætte sække. To andre dømte samlede herefter pakkerne op i en mindre båd, hvorefter de transporterede kokainen til et mødested nær Tranekær på Langeland. Her ventede den fjerde i en bil, som de pakkede kokainen ned i med henblik på at transportere den til København og videre til ukendte steder i Skandinavien.
Med kokainen nåede ikke længere end til Langeland, før politiet slog til og anholdt de tre mænd - en dengang 50-årig mand fra Rusland og to lettiske statsborgere på dengang henholdsvis. 41 og 44 år.
Samtidig blev containerskibet Duncan Island bordet og skibets besætning på 24 mand anholdt. 23 af dem blev løsladt igen, da ransagningen af skibet var gennemført og skibet frigivet. Det 24. besætningsmedlem - en dengang 49-årige lette - har siddet varetægtsfængslet siden.
- Der er tale om kriminelle, som havde planlagt og fordelt rollerne i mellem sig, hvilket er et tydeligt tegn på, at der er tale om organiseret kriminalitet. Samtidig er det en stor mængde narkotika, der er rigtig mange millioner værd. Dommen afspejler, at byretten ser med stor alvor på kriminalitet af denne kaliber, og det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med siger anklager Emilie Klausen.
Dommen blev afsagt af Retten i Svendborg. De fire mænd har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportpakke skal støtte mere bæredygtig luft- og søfart
- Kapsejlads for høje skibe begynder i Aarhus og slutter i Aalborg
- Dansk rederi sælger 23 år gammelt skib og indsætter et lidt større på Middelhavnsrute
- Stort færgerederi køber Østersøens nordligste færgerute med CO2-neutral drift
- Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- - Vi bliver CO2-neutrale i 2030
- Østjysk storhavn har sat ny conntainerrekord
- Århundredets storm rammer havneudvidelse - i bølgebassin indendøre
- Containerrederi sejler på ny rute mellem Aarhus og Baltikum
- Lastbilproducent indleder partnerskab med værftkoncern og havnselskab
- København kåret som Europas førende krydstogthavn for andet år i træk
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





