Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Storebæltsberedskabet har fået sin nye avancerede brandbil

Fredag 27. november 2020 kl: 09:25
Share  


Af: Redaktionen

Storebæltsberedskabet har fået sin nye avancerede brandbil

Den specialfremstillede brandbil, som på forhånd har fået navnet ”Brosprøjten”, er blevet demonstreret hos Slagelse Brand og Redning i Korsør. Brandbilen er i stand til at klare selv de helt voldsomme hændelser og skal fremover indgå som en fast bestanddel af beredskabet på Storebæltsbroen. Havde brandbilen været klar for en uge siden, da en lastbil brød i brand på Storebæltsbroen, kunne den have demonstreret sine evner i virkelighedens verden

Sund & Bælt vurderer jævnligt beredskabet og besluttede for et par år siden - blandt andet på baggrund af danske og internationale erfaringer med lastbilbrande - at øget indsatsen med brandsikring. Og i den sammenhæng er den nye brandbil et vigtigt led.


- Storebæltsbroen er en vigtig livsnerve for trafikken i Danmark, og derfor har vi kontinuerligt et stort fokus på, at broen er åben og sikker at køre over. Den specialdesignede brandbil vil sammen med en brandsikring af østbroens hovedkabler, som vi foretog sidste år, være med til at højne sikkerheden for de mange tusinde daglige brugere ved at minimere risikoen for skader på vores konstruktioner, siger Lars Fuhr Pedersen, der er teknisk direktør i Sund & Bælt.


Godt 1.200 meter af østbroens store hovedkabler blev i 2019 brandsikret tættest ved vejbanen med brandhæmmende maling og isolerende brandtæpper, som skåner stålet i broens kabler mod varmen ved en brand og forhindrer, konstruktionerne tager skade, selv ved en kraftig og længerevarende brand.


Brandbilen er tilpasset forholdene på Storebæltsbroen
Udstyret med en 14 meter lang bom kan det nye brandkøretøj med en fjernstyret vandkanon sprøjte vand ind fra broens yderside og nå ellers svært tilgængelige og kritiske steder. Der er stillet skarpe krav til køretøjets udstyr, så det både er i stand til at klare de mere normale ulykker på broen, men også de helt voldsomme hændelser.


- Vi har, i tæt samarbejde med Sund og Bælt, beskrevet hvordan køretøjet skulle bygges, og hvilket udstyr som skulle være på. Det er et vigtigt samarbejde omkring en vigtig trafikåre i Danmark, at vi i fællesskab arbejder for at løse hændelser så hurtigt som man kan – og at vi sikrer, at der er det rigtige materiel til rådighed. Jo større og mere kompliceret en hændelse er, desto længere tid vil det også tage at løse den. Men vores håb er, at vi med den nye brosprøjte kan løse disse nemmere og hurtigere, så vi hurtigere vil kunne få trafikken til køre igen, siger Michael Djervad, der er beredskabschef i Slagelse Brand og Redning.


Brosprøjten har eksempelvis et helt særligt ”skumanlæg”, som er beregnet til hurtigt at kunne slå kraftige brande ned. Den er monteret med en særlig bom på taget med en vandkanon, som vil kunne svinges ud over brosiden og angribe brande udefra, hvor mandskabet ellers ikke vil kunne nå, samt oppefra. Og så er brosprøjten også udstyret med en bjærgningsgrill på bagenden, så den vil kunne nødflytte køretøjer væk fra broen.


Alt mandskab på Station Korsør er netop nu i gang med at blive uddannet i at bruge brosprøjten, og Slagelse Brand og Redning forventer at kunne indsætte den i operativ drift i midten af december.


Fakta om brandbilen:
  • Specialsprøjten er udstyret med en 14 meter lang bom, der kan drejes i en vilkårlig retning
  • Yderst på bommen er der en fjernstyret vandkanon
  • Brandfolkene kan følge vandkanonens arbejde via et almindeligt og et termisk kamera
  • Brandbilen har plads til 6.000 liter vand
  • Brandbilen er udstyret med et CAF - Compressed Air Foram system, der blander skumvæske i vandet og giver en større slukningseffekt
  • Bjergningsbom til køretøjer under 3.500 kg
  • Brandbilen finansieres gennem beredskabsaftalen mellem Sund & Bælt og Slagelse Brand og Redning
  • Det er Slagelse Brand og Redning, der betjener brandbilen




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 85 procent af arbejdet på kanal-skib er færdigt
- Flyvninger fra De Forenede Arabiske Emirater er blevet stoppet midlertidigt
- Norges regering vil støtte lavprisflyselskab
- Flyselskab mangler at betale ubrugte flybilletter tilbage og er meldt til politiet
- Brint en lovende energibærer
- Færgerederi sejler en ekstra tur mellem Bornholm og Sjælland
- Antallet af solgte rejser nåede kan en femtedel
- De første kinesiske el-busser er kommet til Odense
- Konkurrencemyndigheder godkender nyt samarbejder mellem lufthavn og it-selskab
- Adgang til HVO ét af de vigtigste redskaber
- Norsk lavprisflyselskab lægger ny plan med fokus på Europa
- Passagertallet faldt med 22,7 millioner passagerer i 2020

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst