Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Antallet af fundne kopivarer er firedoblet

Onsdag 11. november 2020 kl: 09:10
Af: Redaktionen

De seneste fem år er antallet af sager med kopivarer firdoblet. Kopivarer kan være både ulovlige og sundhedsfarlige, advarer Toldstyrelsen. Toldere fra Toldstyrelsens finder på deres kontroller rundt om i Danmark i stigende grad kopivarer i pakker sendt fra hele verden

I pakkerne gemmer der sig alt fra falske ure, kopier af mærkevaretøj til kosmetik og tilbehør til mobiltelefoner. Siden 2015 er antallet af sager med kopivarer firdoblet fra ca. 1.500 sager i 2015 til over 7.400 i 2019.


- De seneste fem år har vi oplevet en markant stigning i sager med kopivarer købt på nettet. Kopivarer kan være ulovlige og sundhedsfarlige for forbrugerne, og kopierne skaber konkurrenceforvridning for danske virksomheder. I Toldstyrelsen har vi derfor fokus på kontrolindsatsen, men også i vejledningen til forbrugerne, siger Henrik Pagh Kold, der er kontorchef i Toldstyrelsen.


Kopivarer finder ofte vej til Danmark via enten privates internethandel eller i større partier, der kommer ind med den erhvervsmæssige import, og som så sættes til salg på eksempelvis markeder.


Øget myndighedssamarbejde
Toldstyrelsen peger i denne forbindelse på, at man på websiden jegvælgerægte.dk kan få gode råd til, hvordan man styrer uden om kopivarer, spotter en ulovlig hjemmeside - og hvad man skal gøre, hvis man alligevel har købt en kopivare.


- I Toldstyrelsen er vi altid klar til at hjælpe borgere i forhold til konsekvenserne af at købe kopivarer på nettet eller på rejsen. Desuden opfordrer vi altid til, at man tjekker reglerne på hjemmesiden jegvælgerægte.dk, siger Henrik Pagh Kold.


Tjekliste til at undgå kopivarer på nettet:
  • Er der sprogfejl og skæve priser?
  • Er prisen mistænkelig lav?
  • Er webshoppens kontaktoplysninger mangelfulde eller falske? Tjek også "Om os"-siden
  • Er webadressen mærkelig?
  • Er betalingsmulighederne mistænkelige?
  • Betal altid med kort, så du kan benytte indsigelsesordningen! Kontakt din bank
(Kilde: jegvælgerægte.dk)


Om web-siden jegvælgerægte.dk:
  • Bag websiden jegvælgerægte.dk står Ministeriernes netværk mod IPR-krænkelser
  • Netværket består af følgende: Patent- og Varemærkestyrelsen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Toldstyrelsen, Kulturministeriet, Rigspolitiet, Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Forbruger Europa, Erhvervsstyrelsen, Eksportrådet og Landbrugsstyrelsen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst