Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilsælgeren sagde farvel - og vognmandsforretningen goddag til et andet mærke

Torsdag 29. oktober 2020 kl: 12:19
Share  


Af: Redaktionen

Lastbilsælgeren sagde farvel - og vognmandsforretningen goddag til et andet mærke

Bejstrup Vognmandsforretning A/S i den lille by Bejstrup et par kilometer nordøst for broen over Limfjorden ved Aggersund, der er søsterselskab til Bejstrup Maskinstation A/S, har fået den første Scania i næsten 20 år leveret af Scania-forhandleren Stiholt’s afdeling i Thisted. Den nye lastbil er en tre-akslet trækker med en V8-motor på 580 hk

Lastbilsælgeren sagde farvel - og vognmandsforretningen goddag til et andet mærke
Kørselsleder Jonas Hansen i Bejstrup Vognmandsforretning A/S, der er søsterselskab til Bejstrup Maskinstation A/S, som hører til blandt de største maskinstationer i Danmark, er godt tilfreds med Stiholt-s levering af den nye Scania R 580. Så godt, at der er endnu en Scania på vej til Bejstrup til foråret.


- Vi har tidligere været meget trofaste over for et andet lastbilmærke. Det skyldtes ikke mindst en rigtig god sælger, men han er stoppet i branchen, så vi brugte anledningen til at tjekke markedet ud og valgte at handle med Stiholt i stedet. Det har vi ikke fortrudt, siger Jonas Hansen og fortsætter:


- Vi har oplevet Stiholt’s lastbilsælger Lars Pedersen som meget seriøs og ordholdende, og det er vigtigt for os. Undervejs i processen har vi også oplevet stor fleksibilitet i Thisted-afdelingen, og bilen er på trods af corona-udfordringerne leveret til tiden og helt efter aftale.

 
Chaufføren: Den bedste lastbil
Også bilens faste chauffør, 48-årige Kim Jensen, er mere end godt tilfreds med sin nye bil. Han har kørt for Bejstrup i over 25 år og som kaptajn på den nye V8’er er han ikke i tvivl.


- Det er den bedste lastbil, jeg nogensinde har kørt, siger Kim Jensen og fortsætter:


- Jeg har kørt meget i andre lastbilmærker, men da jeg skulle have ny bil, lagde jeg ikke skjul på, at jeg helst ville køre Scania. Det har jeg fået lov til, og den lever fuldt ud op til forventningerne. Det gælder både køreegenskaber og komfort, men det gælder også på brændstoføkonomien.


Efter en måneds kørsel stort set kun med tunge læs har den nye lastbil holdt en brændstoføkonomi på godt 2,9 kilometer pr. liter inklusiv kraftudtagskørsel - og det er mindst 0,5 km/l længere på literen, end Kim Jensen har kunne køre i de andre mærker. 


- Og det er på trods af, at det er en V8’er med 40-50 hk mere end mine tidligere biler, siger Kim Jensen og fortsætter:


- Jeg ved, at det er noget, de lægger meget mærke til på kontoret, så de er vist også rigtig godt tilfredse.


Kim Jensen kører over hele Danmark med fast med en ny, fire-akslet Knaben walking-floor trailer. Godset består af alt fra foderstoffer, korn og flis til kalk, savsmuld og pallegods. Bejstrup Vognmandsforretning A/S har valgt at tegne serviceaftale med udvidet drivlinedækning på bilen i otte år ved en forventet årlig kørestrækning på ca. 120.000 kilometer, hvilket giver knap en million kilometer efter de otte år. Vedligeholdelsen af bilen skal deles mellem Stiholts lastbilanlæg i Thisted og Aalborg afhængig af, hvad der passer bedst i forhold til kørselsopgaverne.
 

Fakta om Bejstrup:
  • Bejstrup er en koncern bestående af moderselskabet Bejstrup Holding og datterselskaberne Bejstrup Maskinstation og Bejstrup Vognmandsforretning
  • Bejstrup Maskinstation rummer også de to selvstændige afdelinger Bejstrup Anlægsgartner og Bejstrup Skilte
  • Bejstrup Vognmandsforretning råder både over trækkere med gylle-, tip-, walking floor- og tanktrailere samt forvogn-/hængertræk med wire- og kroghejs til kørsel med containere
  • Bilerne kører over hele Danmark med enkelte afstikkere til Sverige. Samlet beskæftiger Bejstrup-koncernen omkring 150 medarbejdere
  • Bejstrup Vognmandsforretning beskæftiger udover sine egne vogntog, dagligt 10-15 indlejede biler






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Black Week udløste rekordstore pakkemængder
- Forsvarsadvokat er tilfreds med dommen
- Fagforbund overvejer at anke dom om løn til rumænske chauffør
- Slovakisk datterselskab kan aflønne efter slovakiske forhold i Danmark
- Krusaa-vognmand kører ud med ny tre-akslet kærre
- Elektrisk lastbil bliver krasj-testet
- Mange varebiler kører rundt uden ansvarsforsikring
- Esbjerg-virksomhed vinder national trafikpris
- International pakkedistributør bygger nyt hub på Amager
- Høj fart og uopmærksomhed er et problem blandt erhvervschauffører
- Entreprenør-koncern har fåret ladbil med kran
- Slamsugeren er bygget op over en særlige udgave

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst