Ny politisk aftale forlænger og udvider hjælpepakker
Onsdag 28. oktober 2020 kl: 10:03
Af: RedaktionenS-Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik natten til onsdag en aftale, der forlænger hjælpepakkerne til 31. januar 2021. Ordningerne bliver samtidig udvidet til også at omfatte leverandører til private arrangementer, kiosker og aftenskoler
Baggrunden for at forlænge og supplere hjælpepakkerne til corona-ramte virksomheder og aktiviteter er, at Danmark ligesom de fleste andre europæiske lande registrerer et stigende corona-smittede borgere. Den danske regering har derfor indført skærpede restriktioner for at dæmme op for yderige smitte og dermed undgå de omfattende restriktioner og nedlukninger, man har set i flere lande i Europa.
Men når restriktionerne forlænges, så skal hjælpen følge med. Derfor har S-Regeringen indgået en aftale med Venstre, Radikale, SF, Konservative og Enhedslisten, der giver ekstra hjælp til dansk erhvervs-, kultur-, idræts- og foreningsliv. Hjælpepakkerne forlænges til 31. januar 2021 og udvides. Det betyder, at underleverandører som taxi-selskaber, biografer, folkeoplysningsområdet og messevirksomheder nu kan se frem til mere hjælp.
- Med den nye aftale øger vi trygheden ved at forlænge nuværende ordninger, samtidig med at vi hjælper alle de virksomheder, som rammes af nye restriktioner. Når messecenteret og den lokale catering-virksomhed eller lyd- og lystekniker mister sin indtjening på grund af corona, så skal vi stå klar med hjælp. Det samme gælder, når minkfarme rammes af smitte, og underleverandører pludselig får visket deres ordrebøger rene. Tiden med corona er desværre meget uforudsigelig, men med hjælpen kan vi holde hånden under dem, som holder ekstra for i den svære tid. Det er deres samfundssind, som hjælper Danmark igennem krisen, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Aftalen betyder også, at flere vigtige hjælpepakker, der holder hånden under kultur-, idræts- og foreningslivet, bliver forlænget. Det gælder eksempelvis aktivitetspuljen på kulturområdet og puljen til breddeidrætten og foreningslivet.
Hovedpunkter i aftalen:
For virksomheder:
- Alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med 31. januar 2021
- Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35 til 30 procent. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90 procent
- Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst 10 deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxier kan være omfattet
- Virksomheder, der oplever en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter klokken 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige med videre og faste omkostninger
- Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige med videre og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder eksempelvis messeaktivitet
- Faste leverandører til pelsdyravlere kan for eksempel være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier, hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger
For ledige og studerende:
- Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 og indtil 1. november 2021, vil få forlænget deres ret til dagpenge med to måneder
- Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med tre måneder, og 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 til 31. januar 2021, mens der afsættes 60 millioner kroner til opkvalificering af ledige
- De udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerede bliver forlænget 31. januar 2021, og der afsættes en pulje på 18 millioner kroner til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter, der må forlænges på grund af corona-restriktionerne
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter
- De lette er kørt frem med 17 procent
- Kontantprisen for at køre over Storebælt i person- og varebil falder
- Færdselsstyrelsen har opdateret gebyrer og afgifter
- En del af havnen i Esbjerg bliver militært område i fire dage
- Roskilde får en ny truck-station med energi til lastbiler og busser
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |