Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Web-side fra dækproducent skal hjælpe med at afdække muligheder for CO2-reduktion

Fredag 16. oktober 2020 kl: 11:00
Share  


Af: Redaktionen

Vejtransporten står for omkring 25 procent af den samlede C02-udledning - og står dermed over for en større omstilling til en mere bæredygtig drift. EU-Kommissionen har øget højden for målsætningen om C02-reducering, og på den baggrund lancerer dæk-koncernen Continental en webside, der kan hjælpe transportvirksomheder og andre flådeejer med at imødekomme CO2-reguleringerne og samtidig reducere driftsudgifterne

I talt med, at andre områder får styr på deres CO2-udslip og skærer det ned, kommer transportområdets CO2-udledning til at stå for en større og større del af den samlede CO2-udledningen. For at imødekomme udviklingen med flere tunge køretøjer på vejene og samtidig reducere udledningen af drivhusgasser har EU-Kommissionen introduceret nye reguleringer for bilfabrikanterne. Nyudviklede tunge køretøjer skal have reduceret deres gennemsnitlige CO2-udledning med 15 procent inden 2025 og med 30 procent inden 2030.


- Udledningen af CO2 fra tunge køretøjer er en udfordring, som branchen har forsket og diskuteret gennem mange år. Og vi vender altid tilbage til brændstofforbruget, som er den primære årsag til CO2-udledningen, siger direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.


Han betegner udspillet fra EU-Kommissionen som et spændende og nødvendigt træk, der kræver konkrete ændringer og investeringer for at kunne komme i mål. 


- Det vil ændre måden at udvikle tunge køretøjer på, og det vil kræve nytænkning omkring brændstofreducering, siger Georg Nielsen.


Han påpeger samtidig, at mange har svært ved at finde rundt i de nye reguleringstiltag, som kræver både adfærdsændring, men også omstilling og investering i mere bæredygtige løsninger. På den baggrund har teknologi- og dækkoncernen Continental lanceret en webside, hvor flådeansvarlige kan finde svar på typiske spørgsmål om de nye reguleringer, men også læse om, hvordan man skal forholde sig til ændringerne i ens virksomhed.


- Selvom der stadig er nogle år til, at reguleringerne formelt træder i kraft, er der ingen grund til at vente, når de flådeansvarlige med den rette viden og løsninger kan sætte omstillingen i gang nu. Vi håber derfor, at det nye website kan være en hjælpende hånd til at manøvre i reguleringerne, siger Georg Nielsen.


Miljø og økonomi kan forenes
Grøn omstilling er dog ikke kun på politikernes dagorden. Gennem løbende dialog med flådeansvarlige over hele Europa oplever Continental-koncernen stigende interesse og efterspørgsel på løsninger, der kan styrke virksomhedernes klimaregnskaber og grønne profiler. At støtte og vejlede de flådeansvarlige om løsninger, der både bidrager til grøn omstilling og reducerer driftsomkostningerne, er derfor et vigtigt indsatsområde for Continental-koncernen.


- Brændstofforbrug og dermed C02-reducering vil i fremtiden ikke kun være vigtige ved investering i nye lastbiler, men også når dækkene skal skiftes. Derfor er det vigtigt at informere de flådeansvarlige om, hvordan de nye reguleringer og de dertilhørende ændringer for dæk vil påvirke deres virksomhed, og hvordan dækkene kan hjælpe med at reducere driftsomkostningerne og CO2-udledningen, siger Constantin Batcsh, der er head of truck tires replacement hos Continental.


Tal fra Continental viser, at brændstofforbruget udgør 30 procent af flåders driftsomkostninger, mens 5 procent går til dækindkøb og 5 procent til reparationer og vedligeholdelse.
 

Værktøj til en grønnere fremtid
EU-Kommissionen har blandt andet udviklet simuleringsværktøjet VECTO (Vehicle Energy Consumption Calculation Tool), der skal hjælpe fabrikanterne med at producere køretøjer, der er mere bæredygtige i drift, så klimamålene kan nås. Ved at simulere C02-udledningen og brændstofforbruget for det specifikke køretøj i forbindelse med udviklingen, bliver det dermed nemmere at udvikle køretøjer, der håndhæver den nye lovgivning. Samtidig skaber værktøjet gennemsigtighed for flådeansvarlige, når de skal købe køretøjer, eftersom data fra VECTO skal offentliggøres.


- Det er en utrolig spændende tid, vi går i møde, og de flådeansvarlige vil kunne drage stor fordel af reguleringerne og VECTO-værktøjet, fordi det generelt vil skabe større gennemsigtighed og have en positiv indflydelse på brændstofeffektiviteten og ønsket om grønnere mobilitet, siger Continental Dæk Danmark A/S’ direktør Georg Nielsen, der fortsætter:


- Som leverandør til transportsektoren har vi naturligvis et vigtigt ansvar for at forbedre og udvikle vores produkter og løsninger, så de understøtter den grønne tankegang. Klima og CO2-udledning har derfor været i fokus hos vores udviklingslaboratorier i flere årtier, ligesom vi naturligvis fortsætter med at vejlede de flådeansvarlige, så de kan træffe velinformerede valg, der både styrker virksomheds lønsomhed og styrker klimaprofilen.


Interesserede kan fine frem ti lden omtalte continental-webside her:



Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Norsk jernbaneoperatør kører ferske fisk med tog til Padborg
- Grundlægger af autotransportfirma er død
- Ulovligt fyrværkeri bliver sendt som pakker
- Bro over Ribe Å skal leve længere
- Toldere har tilbageholdt over 400 kilo ulovligt fyrværkeri
- Chauffører får bedre adgangsveje og forhold på havnen i Esbjerg
- Energiselskab får ny salgschef
- Vognmand ved Viborg valgte vogn med løve, kran og hejs
- Havn får medhold i Landsretten i sag mod færgerederi
- Det er umuligt at forudsige, hvordan fremtidens brændstofmarked vil se ud
- Randers-vognmand håndterer gods med et gående gulv
- Mistænkelig varebil var kendt af politiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst