Distributionscenter i Brøndby skifter ejer
Fredag 9. oktober 2020 kl: 11:40
Af: Redaktionen
Den svensk-danske postkoncern PostNord, har solgt sit distributionscenter i Priorparken i Brøndby til sundhedsvirksomheden Sahva, som flytter lager, logistik, produktion, skoteknik, -service og udvalgte supportfunktioner til det 2.869 kvadratmeter store distributionscenter
- PostNord er en virksomhed i rivende udvikling, og vi er i fuld gang med at omstille os til en virkelighed, der er fyldt med pakker, og hvor brevene fylder mindre. Det betyder også, at vi hele tiden kigger på, hvilke sites vi har behov for på kort og langt sigt. Derfor har vi valgt at sælge vores ejendom i Priorparken i Brøndby, siger Torsten Lambert, der er salgs- og udlejningschef hos PostNord.
Den nye ejer og bruger af distributionscenteret er sundhedsvirksomheden Sahva, der er en 145-årig virksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Virksomheden omsatte i 2019 for 287 millioner kroner og har over 40 klinikker fordelt over hele landet. Det gør Sahva til Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler som proteser, fodtøj, indlæg og lign. Virksomheden har været på udkig efter et nyt sted i et års tid og har købt Priorparken i Brøndby.
- Vi har i lang tid været på udkig efter en ejendom. Vi har haft svært ved at finde den rigtige, da vi oprindeligt havde et ønske om at beholde vores logistik og teknik sammen med hovedkontor og klinik. Det viste sig desværre ikke at kunne lade sig gøre i forhold til myndighedskrav og vores forventninger til en ny ejendom. Men vi er meget glade for den løsning, vi er endt med. Priorparken, hvor Sahva logistik og teknik flytter til, har gode faciliteter og efter en istandsættelse, kan ejendommen leve op til de myndighedskrav, som vi skal efterleve, herunder krav til støj og ventilationsanlæg, siger Rene Engskov, der er direktør i Sahva.
Frank Kristensen, der er partner og ejendomsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech, har stået for salget af ejendommen.
- Ejendommen har et grundareal på 8.334 kvadratmeter i et fuldt udbygget og eftertragtet erhvervsområde. Der er en god infrastruktur med blot et par kilometers afstand til motorvejsnettet og jernbanespor tæt på. Derfor er det let for medarbejdere, gæster og andre at komme til/fra ejendommen, fremhæver han.
Ejendommen er opdelt i flere funktionsområder og har dermed mange anvendelsesmuligheder. Der er en funktionel indretning, som gør ejendommen velegnet til delvis udlejning. Ejendommen er løbende moderniseret og fremstår i velholdt stand.
- Nu flytter Sahva ind i distributionscenteret, og det er jeg glad for, da det er en ejendom, der er oplagt til deres behov. Jeg har haft et super samarbejde med begge parter i sagen, og jeg ønsker PostNord stort tillykke med salget og Sahva stort tillykke med købet, siger Frank Kristensen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |