Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Portluskerne er en længere fortælling værd

Tirsdag 22. september 2020 kl: 11:41
Share  


Af: Redaktionen

Portluskerne er en længere fortælling værd

I sidste uge kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at transportvirksomheden SCT A/S, der har hovedsæde i Gilleleje i Nordsjælland og afdelinger flere steder i Hovedstadsområdet, havde fået to smalle DAF-hejseladsbiler leveret. Bilerne var tilpasset, så de kunne komme ind gennem smalle og lave porte. I denne artikel kan vi fortælle mere om, hvordan bilerne er blevet tilpasset

De to DAF’er, der er leveret af Nyscan Trucks A/S i Køge, er blevet “indbygget”, så de holder en bredde på to meter. Dermed kan de komme ind gennem snævre porte og manøvrere i trange baggårde.


De to nye DAF LF’ere, som Danmarks største vognmandsforretning i entreprenørbranchen har fået leveret, har været på en håndfast slankekur, hvor bilernes er gjort så smalle som muligt. 


- Vi har indtil nu løst opgaverne med et par veltjente to-akslede Terberg-opbygninger. Deres registreringsattester afslører dog, at de har været mere end modne til udskiftning i flere år, så vi måtte gøre noget. Valget faldt i stedet på to DAF LF’er, der er blevet forvandlet til vores nye såkaldte ”Portluskere”, siger administrerende direktør og medejer af SCT, Henning Christiansen.


- Vi bruger blandt andet portluskerne til at hente containere med byggeaffald ud af selv de snævreste baggårde i København. Ofte bliver de læsset til randen - sådan helt bogstaveligt - og sat af igen ude på gaden, hvor en af vores større tre-akslede lastbiler henter dem og kører byggeaffaldet til sortering og genbrug. Derfor skal de to-akslede DAF’er kunne håndtere selv tunge læs, men det er vi overbevist om, at de kan klare, siger Henning Christiansen.


SCT har valgt selv at stå for hele processen med ombygning og lakering af de nye DAF’er.


- Normalt står vi selv for opbygning og lakering af vores nye lastbiler, og det er også tilfældet med de to DAF’er, siger Henning Christiansen og fortsætter:


- DAF var de eneste, der kunne levere chassiser til formålet. Vi har købt dem af Nyscan Trucks, som leverede dem til OA Opbyg i Holbæk. Her er de blevet skilt ad, ombygget og tilpasset, så vi har fået reduceret den samlede bredde til 200 centimeter plus sidespejle. Derefter er de blevet opbygget med særligt smalle wirehejs hos Sawo i Sørup og til sidst malet hos Laugesen i Ringsted.


Det er ikke kun Henning Christiansen, der er godt tilfreds med de nye DAF’er. Det er SCT-chauffør Erik Hjort Larsen også.


- Komforten er jo et kæmpe fremskridt i forhold til de mere end 20 år gamle Terberg. DAF’en kører også fint, men der er et par detaljer på opbygningen, som lige skal finjusteres, inden bilerne bliver helt perfekte, siger Erik Hjort Larsen og tilføjer:


- Instrumenterne er ret overskuelige, og de fleste kontakter sidder fornuftigt. Jeg er også glad for, at det kun kræver to ratomdrejninger fra stop til stop i modsætning på de gamle biler, der krævede 3-4 omdrejninger til hver side, når man skulle manøvrere på trange steder. Det er godt for mine albuer og håndled.


 
Fakta om de to DAF LF 260 FA 4x2 til SCT:

Førerhus: Udvidet Day Cab med forstærket, mekanisk førerhusophæng fabrikslakeret i kundens farve. Justerbar fartpilot med FCW og AEBS samt advarsel ved overskridelse af vejbanelinjer.
Undervogn: 6-tons foraksel, 10-tons bagaksel med luftaffjedring på begge aksler.
Drivline: DAF PX-7, 6,7 liters, 6-cyl. rækkemotor på 264 hk, Euro 6 med EGR- og AdBlue-teknologi. 5-trins Allison 3000 automatgearkasse med 3,49-0,75 udvekslingsforhold. Enkeltreduceret bagaksel med 4,56:1 i udveksling. 200 liter brændstoftank, 25 liter AdBlue-tank.
Køretøjsgaranti: 3 års fabriksgaranti inkl. Warranty Plus-drivelinegaranti på op til 200.000 km.
 

Ændringer udført af OA Opbyg:

Foraksel: Afmontering og afkortning af foraksel, ændring af konsoller, styrearme og styrestang, udskiftning af parabelfjedre med særlig lav luftaffjedring, montering af hæve-/sænkekontakter i førerhuset (el-arbejde), montering af 265/70R19.5-dæk med større bæreevne, montering og udmåling af styretøj.
Bagaksel: Udskiftning af tvillinghjul til enkeltmontering på særlige fælge til 445/45R19,5 dæk med ændret indpresning, ændring af placering på div. ventiler samt luftbælge for luftaffjedring.
For- og bagaksler: Levering og montering af ”dump-ventiler” på for- og bagaksel med kontakt i førerhus samt montering og tilpasning af specielle konsoller for kraftige bumpstop.
Førerhus: Ændring af trin, kofanger, skærme, førerhushjørner, frontpanel, frontgitter, luftfilterhus (plast- og glasfiberarbejde) samt tilpasning af rør. Fremstilling og montering af skræddersyede spejlarme og monteringsbeslag for montering på fronten i stedet for på dørene, levering og montering af kamera som erstatning for cyklistspejle.
Resultat: max. bredde 200 cm (+ sidespejle ved normal kørsel), max. højde 265 cm køreklar.
 

Opbygning udført af SAWO:

Hejselad type SAWO CLF 326S-3W monteret af SAWO i Sørup. Selv om bilerne er 2-akslede er de opbygget som 3-akslede pga. forventet levetid på min. 20 år. Alle komponenter er bygget ind, så hejset holder en udvendig bredde på max. 200 cm. Optrækskapacitet 20 ton, tipkapacitet 22 ton. Monteret på kraftig chassisforstærkning. Wireruller monteret på overkant af tiprør, så containere kan rettes op, så man nemmere kan få fat i dem.
Kraftig bagende med bagkofanger, indbyggede baglygter mm., skurtræk. 800 mm saksekofanger bagest samt forberedt til automatbagsmæk. Skørter samt combitank for hydraulik-/dieselolie er udført i rustfri stål af hensyn til den forventede lange levetid.
Der er monteret combilock i bagende og frontstop i forende samt lavet alu-afdækning på overramme og forreste del. Værktøjskasse i finér samt strøkasse i venstre side. Wirehejset kan betjenes fra førerhuset samt med trådløs fjernbetjening.
 














Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Olietransportør fra Jylland overtager sjællandske aktiviteter
- Lastvognsværksteder er blevet mere bæredygtige i drift
- EU-Kommissionen bør hurtigt komme med en beredskabsplan for godstransporten
- Fredag 23. oktober 2020 ligger brændstofpriserne på følgende niveau
- Traileren er bygget til bulktransport af fisk
- Postkoncern kørte ud af tredie kvartal med overskud
- Rederikoncern skruer op for forventningen til 2020
- Fire kvinder serverer debat til formiddagskaffen
- Udvidelse af havnen med flest containere tager form
- Lastbiltrafikken mellem øst- og vest er stigende
- Ny terminal og adgangsvej står klar til færgerne over Kattegat
- København-virksomhed etablerer sig i Aarhus

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst