Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
LASTBILPRODUCENT:

Elektrificering er afgørende for at nå Paris-aftalens mål

Tirsdag 15. september 2020 kl: 15:00
Share  


Af: Redaktionen

Elektrificering er afgørende for at nå Paris-aftalens mål
Plug-in hybrid- og fuldelektriske køretøjer bliver ifølge svenske Scania afgørende i fremtidens nul-emissions-zoner.

Hvis den globale opvarmning skal holdes til under 1,5 grader, som verdens lande blev enige om i Paris i 2015, er et af bidragene en elektrificering af transportområdet. Den svenske producent af lastbiler og busser, Scania, peger på, at elektriske køretøjer i stigende grad vil udgøre attraktive alternativer. Scania vil i den indledende fase udvikle og indsætte hybrid- og fuldelektriske køretøjer på markedet i partnerskab med fremsynede kunder

Scania’s fuldelektriske lastbiler - udstyret med de lave L- og P-førerhuse - er udrustet med batteripakker fra 165 til 300 kWh kapacitet til drift af elmotorer på 230 kW, som svarer til omkring 310 hk. På nuværende tidspunkt kan man vælge mellem fem eller ni batterier, hvoraf lastbiler med sidstnævnte løsning får en rækkevidde på op til 250 km på en enkelt opladning.


Scanias plug-in hybridlastbiler - der også kan leveres med L- og P-førerhuse - giver mulighed for langturskørsel ved brug af forbrændingsmotor og efterfølgende fuldelektrisk kørsel på op til 60 km. I kombination med brug af bæredygtige brændstoffer i forbrændingsmotoren kan transportvirksomheder reducere deres klimaaftryk markant.


Begge teknologier bygger på Scania’s modulsystem med udstrakt brug af gennemprøvede komponenter fra Scania’s eksisterende produktprogram.


- Selvom elektriske køretøjer på visse områder repræsenterer ny teknologi, har vi gjort alt for at sikre, at vi kan tilbyde samme markedsledende driftssikkerhed og oppetid, som gælder for vores øvrige lastbiler, siger Anders Lampinen, der er chef for New Technologies hos Scania.


- Scania’s køretøjer er indbegrebet af overlegen kvalitet, og det vil naturligvis også gælde for vores elektrificerede lastbiler, fastslår han.


Ud over kørsel med dagligvarer, stykgods og temperaturfølsomt gods kan e-lastbiler med fordel indsættes til bykørsel - eksempelvis med hejselad, tippelad og renovationsaggregat samt som brand- og redningskøretøjer.


- Vi er overbeviste om, at fremsynede kunder vil være ivrige for at føre an i elektrificeringen ved at presse på for at fremtidssikre deres køretøjsflåder, siger Anders Lampinen og fortsætter:


- I større transportvirksomheder med store køretøjsflåder giver introduktionen af e-lastbiler en vigtig mulighed for at høste erfaringer på dette område. Vi ved også, at store transportkøbere er interesseret i at mindske klimabelastningen ved transport af deres varer og produkter.


Ifølge Scania bliver både plug-in hybrid- og fuldelektriske køretøjer afgørende for mulighederne for at udføre transportopgaver i de stadig flere forstads- og byområder rundt omkring i verden, hvor der er eller vil blive indført nul-emissions-zoner. 


E-lastbiler vil desuden give mulighed for højere udnyttelsesgrad i kraft af støjsvag kørsel, så transporterne kan udføres senere på aftenen, om natten og tidligt om morgenen. Dermed reduceres problemerne med trængsel og parkering ved leveringer og afhentninger i byområder. Undersøgelser har vist, at distributionskørsel kan være op til 30 procent mere effektiv i ydertimerne end i myldretiden takket være mindre trængsel, nemmere parkering, højere gennemsnitshastighed og hyppigere grønne bølger gennem trafikreguleringer.


De fuldelektriske lastbiler fra Scaia giver valgmulighed mellem fem batterier med samlet 165 kWh kapacitet og ni batterier med samlet 300 kWh kapacitet. Når forbrændingsmotoren er fjernet, kan der placeres ét batteri i den tidligere motortunnel samt henholdsvis. fire og otte batterier på siden af chassiset.


Batterierne kan oplades med 130 kW jævnstrøm ved hjælp af et CCS-stik (Combined Charging System). Ladetiden fra komplet afladning til 80 procent kapacitet er under 55 minutter for batteripakken med fem batterier og under en time og 40 minutter for udgaven med ni batterier. Under kørslen oplades batterierne desuden delvist ved opsamling og genbrug af bremseenergien.


Da plug-in lastbilen fortsat vil være udrustet med en forbrændingsmotor, er pladsen til batterier mere begrænset. Den er derfor udrustet med en batteripakke med tre batterier med samlet 90 kWh kapacitet til drift af elmotoren med 115 kW ydeevne. Ladetiden fra komplet afladning til 80 procent kapacitet udgør omkring 35 minutter, og ud over opladning ved opsamling og genbrug af bremseenergi kan batterierne genoplades, mens lastbilen læsses og losses.


Den hybrid-elektriske drivline er suppleret med en forbrændingsmotor på 280-360 hk. Kørestrækningen i fuldelektrisk tilstand er ca. 60 km.


I støjsvag tilstand og med en markant accelerationsevne takket være 2.200 Nm i drejningsmoment i den fuldelektriske version byder begge typer på en meget anderledes og spændende køreoplevelse.


Samtidig med lanceringen af de nye plug-in hybrid og fuldelektriske lastbiler, bliver den eksisterende el-hybridbil også opdateret. Den er i dag udstyret med et 7 kW batteri, hvilket giver en rækkevidde på op til 10 km. Med de seneste opdateringer vil den fremadrettet have en rækkevidde på op til 20 km under optimale betingelser.


- Vi ved, at der er masser af både yngre og erfarne chauffører, der vil føle sig tiltrukket af ikke blot at bidrage til et mere bæredygtigt transportsystem men også at være blandt de første på landevejen bag rattet af disse fremtidssikre lastbiler, siger Anders Lampinen.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kurer- og pakkefirmaer i Tyskland blev tjekket
- Det er påkrævet med en snarlig aftale om Brexit
- Elektrisk transportminister skrev Danmarkshistorie
- Postkoncerns lastbiler tanker fossilfri biodiesel
- Fredag 25. september 2020 ligger brændstofpriserne på følgende niveau
- Politiet har anholdt udenlandsk tyvebande
- Godsmængderne var relativt upåvirkede af corona-tiden
- Virksomheder vil blive ramt af vejafgifter for lastbiler
- Lastbil- og busleverandør hædrer medarbejdere med ”Det Gyldne Rat”
- Fire-akslet med fire-hjulstræk har wirehejs
- Mejeri-koncern kører ud med elektrisk mælkebil
- Transportorganisation taler for intelligente kørselsafgifter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst