Rykkerbreve får bilejere i Region Nordjylland til at finde pengene frem
Fredag 11. september 2020 kl: 11:40
Af: Redaktionen
(Grafik: Skattestyrelsen)
5.800 bilejere i Region Nordjylland har fået brev fra Skattestyrelsen om manglende betaling af eksempelvis vægtafgift eller grøn ejerafgift. Rykkerbrevene har fået en stor del af de de berørte bilejere til lommerne. I alt er der kommet 14,2 millioner kroner til statskassen. På landsplan har rykkerbrevene nedbragt bilejernes gæld med 130 millioner kroner. Regninger, der ikke bliver betalt, bliver oversendt til politiet, der kan klippe nummerpladerne
I en periode på omkring 18 måneder har Skattestyrelsen udsendt knap 5.800 varslingsbreve til bilejere i Region Nordjylland med forfalden motorgæld. Varslingsbrevene har fået bilejerne i regionen til at betale motorgæld til staten på 14,2 millioner kroner.
Over hele landet har 50.000 bilejere siden foråret 2019 modtaget såkaldte varslingsbreve fra Skattestyrelsen, om at de mangler at betale motorafgifter som eksempelvis vægtafgift eller grøn ejerafgift. Varslingsbrevene minder om, at ubetalt gæld kan forårsage, at sagen i sidste ende sendes videre til politiet, der kan klippe nummerpladerne på bilen. Rykkerbrevene har i perioden ført til, at bilejerne på landsplan har betalt motorgæld for alt 130 millioner kroner.
- Vores opgave er at sikre, at folk betaler, hvad de skylder til fællesskabet - hverken mere eller mindre. Det gælder også bilejerne. Vi startede derfor en fokuseret manuel indsats sidste år for at få borgere og virksomheder til at betale deres ubetalte regninger. Og vi kan se på tallene, at indsatsen virker, siger Peter Thorgaard, der er underdirektør i Skattestyrelsen.
En del bilejere mangler stadig at betale, og Skattestyrelsen opfordrer derfor til, at man får betalt sine ubetalte regninger, da man i værste fald risikerer, at politiet klipper køretøjets plader.
- Vi er ikke i mål med indsatsen endnu, men vi kan håndtere og oversende langt flere data ad gangen til politiet, end da vi startede i foråret 2019. Samtidigt tager vores indsats et step op, fordi vi snart kan udsende varslingsskrivelser om nummerpladeinddragelse løbende, når bilejere ikke betaler deres motorregninger, understreger Peter Thorgaard.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Passagertallet satte rekord i lufthavn ved Limfjorden
- Politikere uddeler knap 18 millioner kroner til flere nulemissionsbusser
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Bustransporten er gratis til valgsteder på Fyn
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Midtjysk lufthavn nåede 278.251 passagerer i oktober
- Transportpakke skal åbne for højhastighedsbaner
- Investeringsplan har mange spændende elementer for udvikling af luftfarten
- Energiselskab lancerer ny app til opladning i Danmark og Europa
- Flexbus-virksomhed i Næstved er gået konkurs
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




