Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danske rederier sejler fortsat blandt de fem største

Onsdag 22. juli 2020 kl: 05:00
Af: Redaktionen

Den danske handelsflåde er fortsat den femtestørste i verden. Den samlede tonnage opereret af danske rederier ligger på samme niveau som for et år siden

Nye tal fra Danske Rederier viser, at den samlede danske handelsflåde opgjort pr. 1. juli udgør 64,2 millioner bruttoton fordelt på 2.064 fartøjer. Opgørelsen af den samlede udvikling af opereret tonnage af danske rederier, der er baseret på data fra Clarksons Research, inkluderer handelsskibe (herunder passagerskibe), offshoreskibe og diverse skibe, herunder slæbebåde. Krigsskibe, fiskeskibe og andre ikke-handelsskibe, herunder fartøjer og konstruktioner, der ikke kan sejle selv, indgår ikke i opgørelsen. Data baserer sig på Clarksons Research.


- Jeg er glad for, at Danmark ligger stabilt på den femteplads, vi indtog sidste år. Siden 2015 har der været en stor vækst på 25 procent i den samlede danske handelsflåde, men med de usikkerheder, der ligger i verdensøkonomien lige nu, er tiden ikke til at øge kapaciteten, men derimod at fastholde positionen, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i organisationen Danske Rederier.


I januar i år var den samlede kapacitet (bruttotonnage) i den danske handelsflåde på 64 millioner bruttoton fordelt på 2.036 fartøjer, mens den i juli sidste år var på 64,7 millioner bruttoton fordelt på 2.089 fartøjer.


Det globale marked for søbåren handel forventes ifølge analysebureauet Clarkson at falde 5,6 procent i 2020. Det vil være det største fald i 35 år. De forskellige segmenter indenfor søbåren transport er dog påvirket meget forskelligt. 


- De sidste seks måneder har været kendetegnet af lav sigtbarhed. Og hvor nogle rederier har kunnet sejle forholdsvis upåvirket gennem krisen, har specielt vores færge- og passagerrederier været hårdt ramt af grænselukninger og rejseforbud, siger Anne H. Steffensen, der aner en smule optimisme forude.


- Vi kan se, at andet kvartal for containermarkedet, som først og fremmest flytter verdens forbrugsgoder, blev bedre end forventet. Om det er et tegn på, at vi er ved at være godt gennem krisen, er dog for tidligt at spå om, men det vidner om, at der fortsat er gang i handlen og dermed brug for transport af varer, siger Anne H. Steffensen.




De danske rederier eksporterede i 2019 for mere end 207 milliarder kroner, hvilket er en all time high for Danmarks største eksporterhverv.


Interesserede kan se flere fakta om udviklingen i dansk flag i Danske Rederiers årsberetning 2020 - klik her:


Interesserede kan læse mere i Danske Rederiers opgørelse af den opererede handelsflåde 2020 - klik her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst