Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dagligvarekæde køber elektrisk transportløsning

Torsdag 9. juli 2020 kl: 15:04
Af: Redaktionen

Dieseldrevene lastbiler skal skiftes ud med et bæredygtigt alternativ. Det mener dagligvarekæden Coop, som har købt Danmarks første eldrevne lastbil til tung godstransport for at skubbe gang i udviklingen, som man hos Coop mener ikke går hurtigt nok. Coop vi stille el-lastbilen tilrådighed for sine transportleverandører

Coop’s første eldrevne lastbil til tung godstransport er forvogn med en køle-opbygning med plads til 18 paller. Den elektriske lastbil skal levere varer til butikker i Københavnsområdet. Den kan køre 140 kilometer på en opladning, og det tager cirka én time at lade lastbilens driftsbatterier op.


Logistikdirektør i Coop i Danmark, Nicolaj Boysen, peger på, at det hidtil ikke været muligt at drive de tunge lastbiler på ren strøm, men at det er en vej, der med den nye elektriske lastbil bliver udforsket nu.


- Vi er i gang med at sætte solceller på tagene af vores butikker og lager, og den strøm, som solen forærer os, skal både bruges til belysningen, varmepumper og nu tester vi den også på tung trafik, siger Nicolaj Boysen.


Coop har valgt selv at købe lastbilen, der leveres af Scania til efteråret, og så stille den til rådighed for transportørerne.


- Den grønne omstilling går for langsomt inden for transportsektoren, så nu har vi valgt selv at gå forrest for at vise, at det kan lade sig gøre og for at sætte skub i udviklingen, siger Nicolaj Boysen.


Leverer mindre støj til omgivelserne
Med 140 kilometer i batteriet kan lastbilen dække københavnsområdet, og den nye el-lastbil bliver en klar fordel for de beboere, der bor i lejlighederne ovenpå butikkerne, siger direktør for transport og indkøb i Coop Logistik, Jakob Birk.


- Lastbiler, der kører på el, larmer ikke. Så de tidligere morgenleveringer, hvor man i dag er nødt til at have motoren kørende for at kunne betjene liften, vil kunne gennemføres uden at støje så meget og uden at udlede diselpartikler, siger Jakob Birk.


Med den 100 procent el-drevne lastbil har Coop taget et nyt skridt ind i en elektrificering af transporten af gods. Hvis testen går som forventet, er der i 2021 planer om levering af yderligere fem-syv eldrevne lastbiler, siger salgschef hos Scania i Denmark Michael Rasmussen.


- Scania og Coop har samme mål i forhold til den grønne omstilling, og vi ser frem til at tage flere skridt ind i den nye elektriske verden sammen med Coop, siger Michael Rasmussen.


Den nye el-lastbil er en del af Coop’s klimastrategi, hvor målet er blive klimapositive 2030.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
- Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed op til jul
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Entreprenør på Nordøstfyn har fået fire-akslet tip-trailer ti freelance-opgaver
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
- EU-Kommissionen spørger efter flere oplysninger om danske vejafgiftsbøder
- Midtjysk tankvognsvirksomhed skifter ejer
- Bruttoprisen på dieselolie har svinget 1.80 kroner i løbet af året
- Energisekslaber får forbud mod vejledende priser på brændstof
- Bekendtgørelse om hastighedsbegrænsere træder i kraft
- Den ene lastbil svinge kraftigt til venstre forud for ulykken
- Femern Bælt-forbindelsen kan skabe øget risiko for trængsel på veje og jernbaner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst