Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FØDEVARESTYRELSEN ADVARER:

Lastbiler kan tage svinepest med ind i Danmark

Tirsdag 7. juli 2020 kl: 10:44
Af: Redaktionen

Det næste halve år kontrollerer Fødevarestyrelsen rengøringsstandarden på over 300 vogntog, der bruges til transport af levende dyr. Indsatsen skal forebygge, at lastbiler tager svinepest og mund- og klovesyge med ind i landet

Fødevarestyrelsen peger på, at transportvirksomheder har ansvar for, at deres lastbiler bliver gjort grundigt rene og desinficeret, efter de har kørt med svin og kvæg. Grunden er, at beskidte lastbiler risikerer at bringe alvorlige dyresygdomme som afrikansk svinepest og mund- og klovesyge med ind i Danmark - eller til andre lande. Sker det, bliver konsekvenserne tab af eksportindtægter for milliarder.


For at forebygge smittespredning kontrollerer Fødevarestyrelsen fra september og til april, om rengøringen af de mange lastvognstog lever op til reglerne. Tilbage i 2018 kontrollerede Fødevarestyrelsen også omkring 300 lastbiler. Dengang dokumenterede kontrollen, at 4 ud af 10 lastbiler ikke var tilstrækkelig rengjort og desinficeret til helt at kunne eliminere risikoen for spredning af eksempelvis afrikansk svinepest.


- Vi har allerede haft god en dialog med vognmandsbranchen om udfordringerne og rykker nu ud med information til både transportører og importører af svin og kvæg om vigtigheden af, at biler, fodtøj og udstyr er rengjort og desinficeret ordenligt. Fra september starter så selve kontrolkampagnen, siger kontorchef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen.


Grunden til, at myndighederne ser med så stor alvor på overtrædelser af reglerne om rengøring og desinfektion, er, at blot et enkelt udbrud af eksempelvis svinepest vil gå hårdt ud over dyrevelfærden og koste milliarder i tabte eksportindtægter, fordi eksportmarkederne lukker for danske svin og dansk svinekød.


Interesserede kan læse mere her:






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst