Belgisk og fransk politi anholder 26 personer for menneskesmugling
Onsdag 27. maj 2020 kl: 20:29
Af: Jesper ChristensenOnsdag anholdt enheder fra politiet i Belgien og Frankrig med støtte fra Europol og Eurojust 26 personer i en større sag om menneskesmugling. Sagen har ifølge Europol forbindelse til sagen fra oktober sidste år, hvor 39 vietnamesere blev fundet døde i en køletrailer i byen Grays i den østlige del af Storlondon
Europol oplyser efter onsdagens aktion, at de 26 anholdte antages at være en del af et større kriminelt netværk, som var involveret i menneskesmugling, Netværket tilbød i følge politiet transport og skjulesteder til de illegale indvandrere på deres rejse gennem Frankrig og Belgien.
Aktionen blev gennemført af enheder fra der belgiske Federale Politie/Police Fédérale og enheden OCRIEST under det franske grænsepoliti Police aux frontières. 27 huse blev ransaget - 15 i Bruxelles-regionen og 12 i og omkring Paris. I både Frankrig og Belgien anholdt politiet 13 personer.
Under aktionen fandt politiet i alt 21 illegale immigranter, som blev bragt i sikkerhed.
Europol peger på, at netværket kan have transporteret op til flere dusin mennesker dagligt.
Den kriminelle organisation er mistænkt for at have sørget for transit-transport af hovedsagelig illegale indvandrere fra Vietnam gennem Belgien og Frankrig og videre mod Storbritannien.
Politiet mistænker de anholdte for at have skjult de illegale rejsende i Belgien og Frankrig, inden den sidste del af rejsen over Den Engelske Kanal. Ifølge politiet er det sandsynligt, at det kriminelle netværk har sørget for transport af flere dusin mennesker hver dag i flere måneder.
De illegale rejsende blev især udsat for fare, da transporterne i mange tilfælde foregik i lukkede køletrailere, hvor der var risiko for iltmangel.
Onsdagens operation er ifølge Europol en direkte udløber af sagen fra Grays i oktober. Politi-enheder fra Belgien, Frankrig, Storbritannien og Irland har i samarbejde med Europol og Eurojust efterfølgende sporet de kriminelle aktiviteter over det europæiske kontinent.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fem tip-trailere blev sendt samme sted hen
- Der er kommet 208 flere batterielektriske lastbiler på vejene
- Antallet af nyregistreringer er steget med 84
- Færre nye lastbiler kom ud at køre
- Lastbilbestanden følger årsudsvingningen på et højre niveau
- Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner
- Lastbilimportør får ny økonomidirektør
- Fire-hjulstrækker til krævende opgaver bliver opgraderet
- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |