Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt skærmdesign på stationer skal give bedre information

Mandag 18. maj 2020 kl: 16:00
Share  


Af: Redaktionen

Nyt skærmdesign på stationer skal give bedre information

Et nyt skærmdesign, der er blevet udviklet i samarbejde med passagererne og testet i gennem af mange pendlere og passagerer, bliver nu rullet ud over hele landet til skærmene på stationer, hvor der kører fjern- og regionaltog. Banedanmark oplyser, at det i første omgang er passagerer på jyske og fynske stationer, der får glæde af det nye design. Efter sommerferien kommer turen til Østdanmark

Det nye design er blevet grundigt testet for læsbarhed og brugervenlighed - fra det kun var streger på et stykke papir, der blev forevist pendlerpaneler og ventende passagerer på stationerne, til liveafprøvningen på 14 stationer i november-december sidste år, hvor der kom mange brugerkommentarer. 


Designet er løbende blevet tilpasset på baggrund af brugernes input. Det nye skærmdesign skal gøre det lettere at se, hvor på perronen man som passager skal placere sig for at komme i den vogn, man har pladsbillet til. Det nye design bliver derfor også en hjælp på stationer, hvor der er mange passagerer, som af hensyn til andre skal holde afstand.


Ikoner og animationer gør informationen lettere at forstå
Som noget nyt vises togets ankomsttider på alle efterfølgende stationer på ruten, ligesom det med det nye design skal være enklere at finde cykelvognen eller døre med let adgang for kørestol, barnevogn eller cykel ved hjælp af ikoner på skærmen. Blandt forbedringerne er også, at skærmen tæller ned til afgang, så man kan se, at toget snart skal køre. Det er en funktion, der i dag kendes fra S-togene i København.


- Vi lancerer nu et grafisk design med animationer og ikoner, der skal gøre det lettere at tage toget. Vi har i hele projektet haft brugerne involveret og testet forskellige udgaver af designet. Vi har fået mange gode og brugbare tilbagemeldinger, og siden vi afprøvede systemet i november, har vi derfor gjort skærmene mere læsevenlige med større kontrast og tydeligere skrift, siger trafikinformationschef Pernille Jørgensen, der er chef for Banedanmark’s og DSB’s fælles trafikinformation.


Udrulningen foregår strækningsvis
I denne uge kommer det nye design til stationer i Sønderjylland og i Nordjylland.


- Der har været et godt og tæt samarbejde med Banedanmark om at få designet de nye skærme. Specielt har vi været glade for den store grad af kundeinvolvering i hele forløbet. Det betyder, at det nye design er gennemtestet og trykprøvet hos kunderne inden lancering, siger Mette Henriksen, der er chef for kunder og Salg hos Nordjyllands Trafikselskab.


- Resultatet er blevet godt, og vores kunder vil opleve et nyt og forbedret design, hvor der er flere fordele med blandt andet tydeligere ikoner og større skrifttype, og så er skærmenes indhold defineret med udgangspunkt i, at det som kunde skal været let og enkelt at orientere sig i den kollektive trafik, siger hun videre.


I sidste uge kom det nye design til mange af de stationer, Arriva betjener. Salgs- og marketingchef hos Arriva Tog A/S Kenneth Korsgaard er glad for forbedringerne.


- Fra sidste uge kunne Arrivas passagerer opleve et nyt og forbedret layout på stationernes afgangs- og ankomstskærme. Udover det nye design, er der også en række forbedringer af selve skærmindholdet. Først og fremmest får man som passager gavn af at kunne se på afgangsskærmen, hvilke stationer toget efterfølgende standser ved. Ligesom det også er blevet lettere at se, hvor man skal placere sig på perronen, siger Kenneth Korsgaard.


Hvis man gerne vil se det nye skærmdesign i funktion, men ikke rejser til og fra de stationer, der allerede har fået det nye skærmdesign, kan man tage et kig på app’en “Din station” eller trafikinformationssiden dinstation.dk, der er bygget op med en tilpasset version af det nye design.


Interesserede kan læse mere om det nye skærmdesign her:



Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportministeren åbnede landets første landsdækkende HVO-buslinje
- Nedlukning og rejserestriktioner påvirkede flytrafikken i nordjysk lufthavn
- Høj fart og uopmærksomhed er et problem blandt erhvervschauffører
- Midlertidig ordning om arbejdsfordeling forlænget til udgangen af 2021
- Svensk rederi får ny chef for sine Danmarks-ruter
- Magasinet Bus 11 - 2020 er udkommet
- Energiselskab udlover dusør for hjælp til opklaring af dieselolie
- Storebæltsberedskabet har fået sin nye avancerede brandbil
- Bruge nummerpladescannere til tjek af udenlandske køretøjer
- Partnerskab sigter på udvikling af brintfærge
- Fjernbus-forbindelse med færge åbner mellem København og Sønderborg
- Skånsk havn har fået flere færgepladser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst