Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

Hjælpepakke i USA kan gavne dansk eksport

Fredag 27. marts 2020 kl: 10:33
Af: Jesper Christensen

OPDATERET: Med en hjælpepakke på 2.000 milliarder dollar - der svarer til 40.500 kroner pr indbygger i USA - vil amerikanerne give førstehjælp til økonomien for at afbøde konsekvenserne af corona-virussen. Organisationen Danske Rederier betegner det som godt nyt for danske rederier, som har USA som det næststørste eksportmarked

Tidligt torsdag morgen dansk tid kom den nyhed, mange havde ventet: Det amerikanske senat havde godkendt en hjælpepakke til amerikansk økonomi på de ovennævnte 2.000 milliarder dollars - 10.951 milliarder kroner. Penge, som skal gå til at holde gang i privatøkonomien og forbruget hos de mange borgere i USA, der står til at miste deres arbejde som følge af corona-krisen.


For Danske Rederier, der har USA som sit næststørste eksportmarked, er morgenens melding om hjælpepakken en god nyhed.


- Hvert år anløber over 5.000 danske skibe en amerikansk havn, og USA står alene for ni procent af rederiernes eksport, så det er klart, at det er ekstremt vigtigt for os, at hjulene holdes i gang, og konsekvenserne af corona-virussen bliver så små som mulige for amerikanerne, siger Jacob K. Clasen, der er direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier.


- Samtidig er USA’s økonomi verdens største, og derfor spiller det amerikanske marked selvfølgelig også en kæmpe rolle i, hvordan verdenshandlen vil udvikle sig de kommende måneder. Det er for tidligt at sige noget om nu, men hjælpepakken her vil i hvert fald trække i den rigtige retning, siger han videre.


Kina er med 14 procent rederiernes største eksportmarked. USA er nummer to med ni procent, mens Storbritannien er på tredjepladsen med fem procent.


Ifølge FN er indbyggertallet i USA på 331,4 millioner. I de 27 EU-lande bor der til sammenligning 446 millioner mennesker, hvor Tyskland med 83 millioner indbyggere, Frankrig med 67 millioner, Italien med 60,3 millioner , Spanien med 46,9 millioner og Polen med 37,8 millioner er de fem største. Storbritannien, der var det 28. land i EU, men som nu er på vej ud af EU, er ikke med i det ovennævnte tal på 446 millioner. Storbritannien har 66,6 millioner indbyggere.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flere skibe sejler rundt om Skagen under russisk flag
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Havn på ø i Storstrømmen skal udvides - miljøkonsekvensrapport er sendt i høring
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Virksomhed i Esbjerg skal levere syv hurtiggående patruljebåde til den græske kystvagt
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst