Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Iveco skal producere el-lastbiler i Ulm

Tirsdag 11. februar 2020 kl: 11:26
Share  


Af: Redaktionen

Iveco skal producere el-lastbiler i Ulm

Det samarbejde mellem den amerikanske el-bilproducent Nikola Motor Company og den amerikanske CNH-koncern med blandt andet Iveco, der blev præsenteret sidste år, fører nu til, at Iveco skal producere den nye batteri-elektriske og brændselscelle-elektriske lastbilserie Nikola TRE på basis af den nyligt præsenterede Iveco S-Way. Produktionen vil ske i Ulm, hvor Iveco gennem mange år eksempelvis har produceret special-køretøjer

Nikola TRE, der i første omgang er en batteri-elektrisk lastbil (BEV) i det tunge segment, vil blive udviklet til også at omfatte en brændselscelle-elektriske model (FCEV).


Iveco’s fabrikken i Ulm i den tyske delstat Baden-Württemberg er i dag teknisk centrum for Iveco’s chassisproduktion. Iveco arbejder med at udvikle anlægget i Ulm til et førende omdrejningspunkt for brændselscellebiler. Delstaten Baden-Württemberg har forpligtet sig til væsentlige investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter i området, der kendetegnes ved en stærk bilindustri med strategiske projektorienterede partnerskaber. 


Derudover har den tyske regering for nylig offentliggjort sit udkast til en national brintstrategi, som sigter mod at øge virksomhedernes pionerrolle inden for brintteknologi. I denne strategi vil den tyske regering afsætte to milliarder euro til finansiering af innovationsprogrammet for brint, inklusive udviklingen af den nødvendige infrastruktur for distributionen.


- Vores europæiske joint venture med Nikola og dagens annoncering er et tydeligt tegn på, at nul-emission inden for langdistancetransport er ved at være en realitet, hvilket resulterer i miljøforbedringer for Europas langdistancetransportører og borgere, der er til at tage og føle på, siger Hubertus Mühlhäuser, der er Chief Executive Officer hos CNH Industrial. 


- Beslutningen om at bygge Nikola TRE i Ulm, der er centrum for den mest avancerede teknik inden for tunge lastvogne, understreger fabrikkens strategiske placering i hjertet af Tysklands teknologiske brændselscelleklynge, siger han videre.


I første fase af projektet vil joint venture-partnerskabet investere 40 millioner euro i at opgradere produktionsanlægget, der skal fokusere på den afsluttende samling af køretøjet. Produktionsstarten er planlagt til første kvartal af 2021. Dermed kan leveringen af Nikola TRE også begynde i 2021.


- Nikola TRE ser ud til at blive den mest avancerede trækker i verden og vil fortsætte med at sætte standarden for nul-emissionsbiler i dag og i fremtiden, siger Trevor Milton, der er Chief Executive Officer hos Nikola Motor Company. 


- Beslutningen om at masseproducere TRE i byen Ulm er et godt eksempel på, hvordan man skaber job, fremmer innovation og giver nye leverandører af nul-emissionsdele sikkerhed. Samtidig er det et eksempel til efterlevelse for andre OEM’er. Verden er parat til emissionsneutral godstransport, og joint venturet mellem Nikola og Iveco bliver den første, der leverer dette. Jeg glæder mig til at se de første køretøjer komme ud fra produktionslinjen, siger han videre.


De første modeller, der går i produktion, vil være batteri-elektriske 4x2 og 6x2-trækkere med modulopbyggede og skalerbare batterier med en kapacitet på op til 720 kWh og en elektrisk drivline, der leverer op til 480 kW (652 hk) konstant effkt.


Ulm-fabrikken vil få leveret moduler fra Iveco’s spanske produktionsanlæg i Valladolid og Madrid. Brændselscelle-elektriske versioner, der vil blive bygget på samme platform, vil blive testet under det EU-finansierede H2Haul-projekt i 2021 og forventes lanceret på markedet i 2023.


Den Nikola TRE, der i øjeblikket er under udvikling, er baseret på Iveco S-WAY-platformen, mens Nikola’s lastvognsteknologi, styresystemer og infotainment er integreret i bilerne. Testene forventes at starte i midten af 2020 med visning af prototyper på IAA 2020 i Hannover i september.


- Ved at trække på vores absolut bedste produktionsanlæg i Madrid og Valladolid i Spanien, hvor IVECO S-Way produceres, kan vi fremskynde den endelige samling, integrationen af drivlinen og den avancerede kundetilpasning af Nikola TRE, så vi kan lancere den på markedet i 2021 , siger Gerrit Marx, der er President Commercial and Speciality Vehicles hos CNH Industrial.


Det europæiske joint venture mellem CNH og Nikola er en del af et bredere partnerskab, der er indgået med Nikola for at sætte skub i branchens omstilling til emissionsfrie tunge lastvogne i Nordamerika og Europa ved at indføre brændselscelleteknologi. Samarbejdet fokuserer primært på at udnytte partnernes respektive ekspertise, så man opnår en vellykket indførelse af nul-emission for tunge lastvogne - og skaber røre i branchen med en helt ny forretningsmodel.







Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbiltrafikken mellem Øst- og Vestdanmark har nogenlunde holdt niveauet
- Vestjysk vognmand tipper bagud med tre-akslet kærre
- Transportvirksomhed samler sine aktivteter i Ikast
- Svensk chauffør får stor bøde for persontransport og godstransport uden tilladelse
- Vognmand i Vivild valgte Volvo FH16
- Lastbilleverancerne faldt i juli
- Juli blev en positiv måned for varebilforhandlerne
- Tyve skærer færre kighuller i lastbiler
- Polsk politi anholder syv personer i sag om illegal cigaretproduktion og smugling
- - Det er et falsum
- Post-koncern kører pakker ud med elektriske lastbiler
- Erhvervsstyrelsens øger kontrolindsatsen overfor ulovlige ordinære udbytteudlodninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst