Lastbilservicevirksomhed får ny direktør
Mandag 10. februar 2020 kl: 11:10
Af: Jesper Christensen41-årige Kasper Rasmussen er tiltrådt som administrerende direktør hos lastbilservicevirksomheden Nyscan A/S, der har hovedsæde på Skandinavisk Transport Center i Køge og lastbilafdelinger i henholdsvis Vordingborg og Sakskøbing, hvor Nyscan er autoriseret Scania servicepartner
![]() | |
|
Kasper Rasmussen, der er udlært lastbilmekaniker, har været værkfører, værkstedschef, servicechef, eftermarkedsdirektør og salgschef hos flere spillere i lastbilbranchen.
- Jeg må nok indrømme, at jeg har dieselolie i årene. Jeg er glad og stolt over, at Nyscans ejer, Henrik E. Jørgensen fra HEJ Gruppen, har vist mig den tillid at invitere mig tilbage som administrerende direktør i Nyscan, siger Kasper Rasmussen.
Efter nogle år på importør-siden ser han frem til igen at komme helt tæt på lastbilkunderne både på service- og salgssiden. Her indgår Nyscan i HEJ Gruppen, der også har autoriseret service og forhandling af DAF, MAN, Iveco og Fiat Professional.
- Med HEJ Gruppen som ejer ser jeg store muligheder for at modernisere og videreudvikle Nyscans samlede lastbilaktiviteter. Der er sket rigtig meget i Nyscan de seneste år, og både kunder og medarbejdere har stået model til mange forandringer. Nu er vi klar til at genskabe trygheden og tilliden i et stærkere Nyscan 2.0. Det vil vi gøre ved at fastholde de velkendte, gamle værdier om nærhed til kunderne og højt serviceniveau og så tilsætte nye servicekoncepter og de sidste nye teknologier, siger Kasper Rasmussen.
Han peger på, at koncernen har en unik position øst for Storebælt med strategisk velplacerede lastbilanlæg i Hovedstadsområdet, på Sjælland samt Lolland-Falster.
- Med over 50 års lastbilerfaring har Nyscan yderligere potentiale som leverandør af tunge køretøjer og services. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, siger Kasper Rasmussen.
Nyscan, der har haft forskellige navne gennem årene, har siden 1967 indgået i Scania’s netværk. Tidligere som både forhandler og service-værksted - siden 2017 som autoriseret Scania servicepartner.
Nyscan A/S er et datterselskab under H.E.J. Holding A/S, der også rummer:
- Hej Ejendomme A/S
- H.E. Jørgensen A/S - MAN-forhandler
- Nyscan Trucks A/S - DAF-forhandler
- Hej Parts A/S
- Kajs Lastbilcenter ApS
- Hej Finans A/S
Gennem Rea Gruppen Holding er H.E.J. Holding også involveret salg og service af køretøjer fra Iveco- og Fiat Professionel på Sjælland.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
- Vejprinter lægger symboler på vejene
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





