Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færdselssikkerhedskommission skal styrke trafiksikkerheden

Torsdag 12. december 2019 kl: 11:18
Af: Redaktionen

S-Regeringen vil styrke indsatsen for færdselssikkerhed i Danmark i samarbejde med Folketingets partier. Derfor har transportminister Benny Engelbrecht (S) udpeget Radikale Venstres transportordfører Andreas Steenberg som formand og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen som næstformand for den nuværende Færdselssikkerhedskommission, der blev nedsat tilbage i 1986

Færdselssikkerhedskommissionen skal beskæftige sig med tiltag og initiativer, der kan fremme og styrke indsatsen for trafiksikkerhed i Danmark. Det er et område, der i høj grad optager transportminister Benny Engelbrecht (S), som vil vende den udvikling, der har været indtil videre i år. I årets første ti måneder er der registreret 159 døde mod 134 døde på samme tid sidste år.


- Vi skal alle kunne færdes trygt og sikkert på vores veje. Derfor er det også sørgeligt, at antallet af trafikdræbte stiger, og at 95 procent af trafikulykkerne sker på grund af menneskelig adfærd. Det er simpelthen et tegn på, at vi ikke passer godt nok på os selv og hinanden i trafikken, siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

- Jeg har en ambition om at styrke samarbejdet med Folketingets partier og aktørerne inden for færdselssikkerhed. Det tror jeg er helt afgørende, hvis vi for alvor skal lykkes med at nedbringe antallet af trafikdræbte. Derfor er jeg glad for, at Færdselssikkerhedskommissionen nu igen er funktionsdygtig med en formand og næstformand.


Transportordfører for Radikale Venstre Andreas Steenberg og transportordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen er begge politikere, som kender transportområdet - og ikke mindst færdselssikkerhedsområdet - rigtig godt.


- Vi ved, at fart, alkohol og uopmærksomhed er de store grunde til alvorlige ulykker. For et par dage siden kunne DR fortælle, at flere unge vælger at køre spritkørsel. Det viser, at vi hele tiden skal arbejde for trafiksikkerheden, og jeg ser frem til at bidrage, siger Andreas Steenberg.


Venstres transportordfører ser også frem til det videre arbejde.


- Antallet af trafikdræbte er fortsat alt for højt. Årsagen til mange alvorlige ulykker er hensynsløs og egoistisk adfærd. Der er hårdt brug for en generel styrkelse af trafikmoralen, og jeg ser frem til at yde mit bidrag til løsning af denne vigtige opgave, siger Kristian Pihl Lorentzen.


Det første møde i den nye Færdselssikkerhedskommission er planlagt til at finde sted 7. februar 2020.


Om Færdselssikkerhedskommissionen:
Den nuværende Færdselssikkerhedskommission blev nedsat i 1986 og har følgende kommissorium:

Det er Færdselssikkerhedskommissionens opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen skal endvidere afgive vurdering af forslag inden for færdselslovgivningen og administrationen heraf. Transportministeren kan anmode om, at et bestemt emne tages op i kommissionen.

Det forudsættes, at Færdselssikkerhedskommissionen afholder møder og konferencer med organisationer og andre, der har interesse i færdselssikkerhedsspørgsmål.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst