Kattegatkomitéen styrker formandskabet
Torsdag 14. november 2019 kl: 11:07
Af: RedaktionenKattegatkomitéens formand Anders Kühnau har inviteret nye kræfter til at indgå i Kattegatkomitéens formandskab og derved være med til at styrke arbejdet for en fast Kattegatforbindelse. De nye ansigter i formandskabet er regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen, borgmester i Odder Kommune Uffe Jensen og branchedirektør i DI Transport Michael Svane
Dermed er tre af landets fem regioner - Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland - samt de kommuner, hvor en fast Kattegatforbindelse forventes at blive landfaste - Kalundborg og Odder kommuner - repræsenteret i Kattegatkomitéen på øverste politiske niveau. Derudover er også Aarhus Kommune en del af Kattegatkomitéens formandskab.
Samtidig er der med Michael Svanes indtræden i formandskabet sendt et tydeligt signal fra Dansk Industri om, at en fast Kattegatforbindelse står højt på prioriteringslisten blandt infrastrukturprojekter.
- Jeg er rigtig glad for, at både Heino Knudsen, Uffe Jensen og Michael Svane har sagt ja til at indgå i Kattegatkomitéens formandskab. Det er utroligt vigtigt, at vi har et stærkt formandskab, som både samlet og individuelt kan bidrage aktivt og strategisk til at sikre, at en fast Kattegatforbindelse fastholder sin position på den politiske dagsorden. Det er jeg sikker på, at de tre nye medlemmer både kan og vil, siger formanden for Kattegatkomitéen, Anders Kühnau.
I dialog med transportministeren
Selvom der så småt er sat gang i arbejdet med forundersøgelserne af en fast kattegatforbindelse, er der stadig en vigtig rolle for Kattegatkomitéen at spille i forhold til at fastholde politisk opbakning til projektet. Det gælder ikke mindst i forhold til den nye S-Regering og transportminister Benny Engelbrecht (S), som Kattegatkomitéen 26. september i år fik lejlighed til at drøfte en fast Kattegatforbindelse med.
Kattegatkomitéen ser frem til de forestående politiske forhandlinger om en ny grøn mobilitetsplan, som kommer til at tegne et billede af, hvordan infrastrukturen i Danmark skal se ud fremadrettet. Infrastrukturinvesteringer er langsigtede og omkostningstunge, og derfor er det vigtigt, at der vælges de rigtige løsninger, som ikke kun løser trafikale udfordringer her og nu - men som også binder landet sammen på den mest hensigtsmæssige måde på langt sigt.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



