Kartoffeltransporter vejede for meget
Fredag 8. november 2019 kl: 11:03
Af: RedaktionenI løbet af de første tre dage i denne uge kontrollerede mandskab fra Tungvognscenter Nord, der hører hjemme under Nordjyllands Politi, en større kontrol af traktor- og lastvognstog, der transporterede kartofler. Politiet konstaterer, at en tredjedel af de kontrollerede køretøjer vejede mere, end de måtte på deres vej med kartofler til en kartoffelmelsfabrik i Brande
- Det var udelukkende transportører og ikke selve fabrikken, der var i søgelyset, siger lederen af politiets indsats, politikommissær Claus Kjær-Pedersen.
Hen over de tre anførte dage blev i alt 66 køretøjer standset af politiet. Både lastvognsvogntog og traktorvogntog.
- Vi gik målrettet efter at dokumentere køretøjer, der måtte køre med overlæs, siger politikommissæren.
Politiet konstaterede i forbindelse med kontrollerne, at der var overlæs på i alt 11 lastvognstog og 11 traktorvogntog.
- Der var med andre ord overlæs på en tredjedel af de kontrollerede køretøjer. Det er skræmmende, at så mange kører med overlæs, siger Claus Kjær-Pedersen og tilføjer, at overlæs er farligt, fordi bremserne på vogntogene ikke er dimensioneret til så tunge læs. Det betyder, at bremselængen vil blive forøget væsentligt, ligesom overlæs kan forårsage større skade ved en eventuel kollision.
Tungvognscenter Nord afholder jævnligt kontroller af lastbiler og andre køretøjer forskellige steder i Jylland.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
- Lastbilchauffør fik fjernet ulovligt gitter for tredje gang
- Solo-uheld endte med død
- Svensk mand uden lastbilkørekort sad bag rattet i lastvognstog
- Medlemmer sender stadig vejafgiftsbøder til transportorganisation
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lastvognstog med kartofler på ladet kørte op i bus
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Vognmand i Nordjylland tog to en slags og en tredie af en anden
- Storebæltsbroen skal løftes 84 gange
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




