Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Konference pegede frem mod godstrafik på jernbanen til og fra Hirtshals

Onsdag 6. november 2019 kl: 14:04
Af: Redaktionen

Konferencen ConnectRAIL, der blev afholdt i Hirtshals fredag i sidste uge, tiltrak vareejere og transportører fra fem europæiske lande, som alle ville møde nogle af Europas største jernbaneoperatører. Konferencen havde som mål at rydde sporet, så der fra september næste år, når sporspærringerne på jernbanenettet i Jylland er afsluttede, kan komme godstrafik på skinnerne til og fra havnebyen på Vendsyssels nordvestlige hjørne

ConnectRAIL blev åbnet af transportminister Benny Engelbrecht (S), som i sin åbningstale blandt andet betonede behovet for samarbejde mellem staten og transportsektoren i forbindelse med den fremtidige udvikling af den nationale infrastruktur. Dagens program var bygget op omkring indlæg fra nogle af de største europæiske jernbanegodsoperatører, der hver især præsenterede deres oplæg til godsjernbanetransporter mellem Hirtshals og destinationer på det europæiske kontinent.


Jernbaneoperatørerne Kombiverkehr, CFL Multimodal og GreenCargo præsenterede deres services på det europæiske jernbanenet, og fremlagde tanker om, hvordan Hirtshals vil kunne kobles på de eksisterende net. 


ConnectRAIL tydeliggjorde dermed, at multimodale transportløsninger, der kombinerer jernbane, sø- og lastbiltransport, bliver en vigtig del af fremtidens godstransport i Europa. Udover, at de multimodale transportløsninger vil bidrage til en reduceret klimabelastning, vil de også bidrage til trafiksikkerheden på vejene.


Hirtshals Havns bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen bød velkommen til ConnectRAIL og kunne efter konferencens afslutning med tilfredshed drage en konklusion på konferencen.


- Vi havde en forventning om, at konferencen ville søsætte konkrete aftaler mellem vareejerne og/eller godstransportørerne og godsjernbaneoperatørerne, og på det felt nåede vi nok ikke så langt, som vi kunne have ønsket. Vi har imidlertid konstateret, at der langt ud over vores forventning har været etableret kontakter på kryds og tværs mellem konferencedeltagerne, og de kontakter, er vi overbeviste om, vil bidrage til opstart af trafik i slutningen af 2020 eller i starten af 2021, siger Anker Laden-Andersen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst