Vognmandsorganisation melder alt klar til transportmesse
Onsdag 20. marts 2019 kl: 12:30
Af: RedaktionenVognmandsorgansaitionen DTL, der organiserer omkring 2.000 vognmandsvirksomheder i Danmark, står klar til at modtage messegæsterne på den vante plads, når Transport 2019 - den store transportmesse over tre dage i Herning - åbner torsdag. I år tager DTL et væsentligt skridt videre med sine nærmeste samarbejdspartnere
- DTL-standen er fra planlægningens første fase sket i tæt koordinering med Circle K og Nordens største forsikringsselskab, If, som vi siden årsskiftet har kørt et helt tæt parløb med, og som glæder sig til at møde DTL-medlemmerne og fortælle om de mange forsikringsfordele, DTL-medlemmerne kan opnå, siger Erik Østergaard, der er DTL’s administrerende direktør og formand for komiteen bag Transport 2019.
- Circle K har i år sin egen stand helt op ad DTL’s, og vi har et fælles loungeområde, hvor vognmændenes behov kan drøftes under uformelle rammer. Vi har lavet en stand med udgangspunkt i vognmandens behov og med fokus på alle de mange muligheder og tilbud, som DTL-medlemsskabet giver og med alle samarbejdspartnerne lige ved hånden, siger han.
På standen kan messegæsterne ud over If og Circle K finde TungVognsSpecialisten (TVS), Applus, SOS Dansk Autohjælp, COMAsystem og Jyske Finans. Vognmænd og andre interesserede vil også kunne møde alle DTL-konsulenterne og en række af DTL’s netværk og specialforeninger på standen.
- Vi har i år valgt at fokusere benhårdt på de konkrete behov, som vognmanden har i hverdagen. Og samlet tilbuddene under ét. Vi skal have kåret finalisterne til Årets Transportvirksomhed på messen, som i år er lagt på Volvos stand. Og vi har sagt ja til at afvikle kåringen af Årets Chauffør på DTL-standen. Men ellers holder vi fokus på bedre muligheder for det direkte møde med DTL og vores stærke samarbejdspartnere, siger Erik Østergaard.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |