Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Iveco sætter gasbiler på scenen på grøn Transport 2019

Onsdag 20. marts 2019 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Fra på torsdag og frem til og med lørdag i denne uge giver Iveco den gas i Herning på årets transportmesse. Fem ud af seks af de køretøjer, som Iveco tager med til messen i Herning har motorer, der kører på gas. De besøgende kan blandt andet opleve Årets Varebil 2018 og den nykårede ”Sustainable Truck of the Year 2019”. De udstilles både på Iveco’s egen stand og på messens nye særlige område for grønne transportløsninger

Transportmessen i Herning har også sat en politisk paneldebat op med tv-vært Cecilie Beck som ordstyrer. Under debatten kan de besøgende høre transportpolitikere og andre centrale aktører diskutere fremtidens grønne løsninger.


Det grønne fokus bifaldes af Iveco.


- Fem ud af de seks køretøjer, vi har med på messen, er gasdrevne. Det har vi valgt for at sende et klart signal om, at vi står klar med løsningerne til at få den grønne omstilling op i omdrejninger. Vi vil blandt andet lægge vægt på de langtrækkende miljømæssige fordele ved biogas til transport, der kan give emissionsnedskæringer på mere end 90 procent for NO2, 99 procent for partikler og 95 procent for CO2 med biometan, siger Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos Iveco.


- Det er fantastisk, at messen i år har valgt at rette spotlyset mod den grønne dagsorden med både et dedikeret grønt område og politisk paneldebat. Og vi glæder os til at snakke med de besøgende om deres muligheder for selv at komme godt i gang, siger han videre.


Iveco: Der mangler politisk vilje til grøn omstilling
Mens man i Danmark primært fokuserer på el-biler, når snakken falder på grøn omstilling, er man uden for landets grænser langt med at indføre biogas som mere bæredygtig energikilde til den tunge transport.


Iveco fremhæver i den sammenhæng, at man med gas kan substituere diesel-køretøjerne 1:1 allerede i dag. Når det gælder elektriske køretøjer med enten batterier eller brintanlæg som energibærere, ligger der forhold noget længere væk.


Når det gælder gas i Danmarks nabolande peger Iveco på Sverige som et land, der tager gas på diesel-drift. Ifølge Energigas Sverige kører der i dag over 55.000 gasdrevne køretøjer rundt, som kan tankes op på over 180 offentligt tilgængelige tankstationer. Andelen af busser i Sverige, der kører på gas, er oppe på 17 procent. Til sammenligning er der i Danmark 585 gasdrevne køretøjer ifølge De Danske Bilimportørers Bilstatistik. De kan tankes op på 17 tankstationer. Andelen af gasbusser i Danmark er fortsat under 2 procent.


- Hvorfor er der så stor forskel på landene? Jeg tror, at en stor del af forklaringen er, at man fra den svenske regerings side har indført økonomiske incitamenter til at investere i køretøjer på biogas, som vi ikke har herhjemme, siger Morten Iversen og fortsætter:


- I Danmark kommer efterspørgslen på bæredygtig transport stadig primært fra enkelte kommuner og private virksomheder, der f.eks. byder ind på kommunale transportopgaver. Skal vi rykke ved det store samlede billede, kræver det en langt mere målrettet politisk indsats, og det bliver derfor interessant at følge debatten med politikerne.


Besøgende på Transport 2019 kan finde Iveco på stand 3010 i Hal D samt det nye grønne område i Hal C. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst