Hollandsk koncept for containertransport er måske på vej til Danmark
Onsdag 19. august 2015 kl: 12:24
Af: Mikael Friis
For at overholde reglerne om svingradier og akseltryk kan flere af akslerne hæves og sænkes uafhængigt af hinanden. Fire af de fem aksler kan desuden være selvstyrende ved sammenkobling.
De velkendte 20-fods og 40-fods skibscontainere revolutionerede midt i 1960’erne verdenshandlen ved at gøre transport mere effektiv, sikker og økonomisk. En af skibscontainernes få ulemper er, at de fylder lige så meget, når de er tomme, som når de er fuldt lastede. Et hollandsk koncept med sammenkoblede 20-fods containerchassiser kan bidrage til at effektivisere transporten til gavn for miljøet, trængslen og driftsøkonomien
![]() |
To chassiser sammenkobles til ét
Konceptet består af to selvstændige 20-fods containerchassiser, som kan sammenkobles til én enhed, der enten kan køre med to 20-fods eller én 40-fods container. Det kan et almindeligt 40-fods containerchassis også, men ved at sammenkoble de to 20-fods chassiser opnås en større fleksibilitet ved kørsel, læsning og losning. Ved kørsel med lastede containere kan de separate 20-fods chassiser bære markant tungere containere end ved kørsel på et 40-fods chassis, og når de sammenkoblede 20-fods chassiser deles, kan de bakkes til hver sin rampe for læsning og losning. Det er ikke umiddelbart muligt med to 20-fods containere på et 40-fods chassis.
Konceptet, som blandt andet den hollandske trailerproducent Broshuis i en årrække har leveret i stort antal på det hollandske marked under navnet ”2CONnect”, er endnu ikke kommet til Danmark på grund forskellige lovtekniske forhindringer. Det samme var også tilfældet med modulvogntogsforsøget, da det eksempelvis var forbudt at trække mere end et indregistreret påhængskøretøj ad gangen.
Det problem blev løst ved at lovliggøre indregistrerede dollyer og linktrailere i kombination med standardtrailere, men med to sammenkoblede containerchassiser opstår der tvivl om den sammenkoblede enheds juridiske identitet.
- Er det det forreste eller bageste containerchassis, der tæller
- Skal den sammenkoblede enhed have sin egen og helt tredje nummerplade
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vejafgiftsbøder overgives til politiet
- Chauffør i sættevognstog kørte fra uheldsted
- Chauffør fra Litauen blev sigtet for hash-smugling
- Lastbilrally starter i Søby
- En del af Østhavnen i Aalborg bliver militært område i nogle dage
- Lastbilforhandler i Ishøj har fået ny mand til finansielle løsninger
- Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland
- Alle er tabere med ny toldaftale med USA
- Cyklister er ofte til gene for andre trafikanter
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
- Træ-virksomhed på Ærø har fået ny fire-akslet tip-trailer
- Fredag 25. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |