Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Traktor-vogntog havde løse baller

Torsdag 24. juli 2025 kl: 10:10
Af: Redaktionen

Syd- & Sønderjyllands Politi standsede mandag sidst på eftermiddagen en traktor, der kørte med 27 store halmballer på en hængsvogn i Ulkebøl, der er en bydel i Sønderborg. Politiet kunne konstatere, at traktor-vogntoget på flere punkter ikke opfyldte sikkerhedskravene

Ifølge politiet var ingen af de 27 halmballer surret fast, hvilket er et krav. 

- Reglerne, om at man skal surre halmballer fast, skal sikre, at halmballer bliver på vognen frem for at falde af og ramme andre trafikanter. Halmballer kan være meget tunge, og det kan derfor have store konsekvenser, hvis det går galt, siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, der er leder af færdsels- og hundeafdelingen hos Syd- & Sønderjyllands Politi. 


Det viste sig samtidig, at påhængsvognen havde fire nedslidte dæk, og derudover var bremserne ikke tilsluttet til traktoren. Endelig var lyset bag på påhængsvognen defekt, ligesom der manglede afmærkning, der fortalte, at der var tale om langsomkørende køretøjer. 


- Lige nu kører mange landbrugskøretøjer på vejene, og heldigvis har langt de fleste styr på sikkerheden. Men traktoren, vi stoppede i mandags, viser også, at der er undtagelser, og dem er vi på vejene for at standse, siger Jan Lambertsen. 


På grund af de alvorlige mangler fik både traktor og påhængsvognen forbud mod at køre videre.


Traktorvogntoget blev ført af en 23-årig mand, der nu er sigtet i sagen. 


 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumlestriber og flere advarselsskilte skal forebygge ulykker
- Transportkoncern omsatte for 6,3 milliarder i sit seneste regnskabsår
- Kokain var gemt bag inspektionsluge og i containerkonstruktion
- Dansk økonomi står stærkt trods global usikkerhed
- Punkteret dæk brød i brand
- Politi tog vikarbureau i at snyde med chaufførers papirer
- Politi standsede en varebil med stor mængde tyvekoster ved grænsen
- Banankasser hos frugtfirma i Holland skjulte 108 kg kokain
- Udenlandsk lastbilchauffør var påvirket af alkohol
- Vejene ved jernbaneoverkørsler uden bomme kan få rumleriller
- Fredag 15. august 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Sønderjyske kommuner vil have øget sikkerheden efter ulykke

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst