Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab vil lette rapportering for kunder

Mandag 23. september 2024 kl: 13:20
Af: Redaktionen

Arbejdet med at leve op til EU’s bæredygtighedsrapportering kan være en stor mundfuld for mange virksomheder. Derfor tilbyder energiselskabet OK at hjælpe erhvervskunder med at udarbejde CO2-regnskabet uden beregning

I løbet af de kommende år vil mange virksomheder opleve stor dataefterspørgsel på grund af EU-lovkravet omkring ESG-rapportering. Det gælder også mindre virksomheder, der ikke direkte er omfattet af direktivet om rapportering, men som skal kunne levere data til deres samarbejdspartnere. 


Energiselskabet OK har på den baggrund besluttet at investere i udviklingen af en løsning - Min ESG -  der kan hjælpe med at lette arbejdet med at komme i gang med rapporteringsarbejdet.


- Min ESG er et redskab, der gør det nemt at imødekomme de nye lovkrav omkring dokumentation af nøgletal og gennemsigtighed overfor kunder, siger Kasper Mikkelsen, der er ESG konsulent og projektleder hos OK.


Kasper Mikkelsen forklarer, at virksomheder med Min ESG gratis kan downloade et CO2-regnskab, som de kan dele med deres samarbejdspartnere. Virksomhederne vil herefter automatisk kunne aflæse det nøjagtige CO2-aftryk fra produkter, der er købt hos OK, mens energiforbruget fra andre leverandører kan indtastes manuelt i platformen.


Grøn omstilling skal være målbar
Min ESG er en dataindsamlingsplatform, der ikke kun letter virksomhedernes arbejde med bæredygtighedsrapportering. Platformen er også designet til at integrere nye funktioner, så den løbende kan tilpasses udviklingen indenfor ESG.


- Platformen er udviklet med et fremtidsorienteret sigte. Min ESG skal gøre grøn omstilling målbar og skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed. Min ESG skal ikke kun kunne dokumentere virksomheders CO2-aftryk. Vi arbejder i øjeblikket på, at det også skal være et redskab, der kan måle virksomheders CO2-reduktion over tid og give indsigt i mulighederne for omstilling til grønnere løsninger, siger Kasper Mikkelsen.


ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over henholdsvis miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.


Lidt om CSRD og om CSRDdirektivet:
  • EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et rapporteringsdirektiv, som stiller krav om, at store og mellemstore virksomheder i EU rapporterer deres bæredygtighedsindsatser efter fælles ESRS-standarder
  • CSRD dækker over en bred række områder, der er delt op i ESG-hovedområderne: Environment, Social og Governance
  • Virksomheder, der er omfattet af CSRD-direktivet, skal både rapportere deres egne aktiviteter og aktiviteter i deres værdikæde
  • CSRD-direktivet kan derfor påvirke virksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke direkte er omfattet af direktivet

(Kilde: PwC og Virksomhedsguiden)










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter
- Møbeltransportør i Randers får ny ejer
- Transportvirksomhed i Hjallerup fik 13 måneder
- Politiet undlader at tiltale i en større sag om dyretransporter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst