Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
FAGLIG VOLDGIFT:

En chauffør kan ikke bare bortvises for at lave skader under kørsel

Fredag 30. august 2024 kl: 11:29
Af: Redaktionen

Hvis man vil bortvise en ansat, skal man have dokumentationen i orden. Mistet tillid er ikke nok. Det viser en kendelse i en faglig voldgift fra Arbejdsretten

Sagen drejede sig om en buschauffør, som var blevet bortvist af sin arbejdsgiver med den begrundelse, at arbejdsgiveren havde mistet tilliden til chaufføren efter et par uheldige situationer.


Den pågældende buschauffør lukker en dag dørene, inden en passager er kommet rigtig ind i bussen, hvorved passageren kommer til skade. Dagen efter påkører chaufføren så nogle parkerede biler, hvor han til skadesrapporten oplyser, at han havde påkørt bilerne, fordi han var blevet overhalet af en bil. Han havde set i sidespejlene og havde fejlbedømt afstanden til de parkerede biler. Videoer fra overvågningskameraer viste dog noget andet i den sidste situation.


Arbejdsgiveren bortviser chaufføren med den begrundelse, at han har mistet tilliden til ham. Det var chaufføren ikke tilfreds med og indbringer sagen for en faglig voldgift. 


Dommeren i den faglige voldgift mente, at videooptagelser fra bussen og passagerens forklaring ikke var bevis nok for, at chaufføren skulle have opdaget, at passageren ikke var kommet rigtig ind i bussen, inden chaufføren lukkede dørene. Derfor var det ikke grund nok til en opsigelse. 


I sagen, hvor chaufføren påkører nogle parkerede biler, viste videooptagelser fra bussen, at chaufføren havde kigget væk, da han drak af en dåse og så påkørte bilerne. Altså noget andet end det, chaufføren forklarede til skadesrapporten. Chaufføren fremførte til sit forsvar, at han havde skulle beskrive skadesforløbet ganske kort tid efter, at han havde påkørt bilerne.


Dommeren i den faglige voldgift fandt, at det ikke var nok til at bortvise chaufføren.


En opsigelse havde været den rette sanktion i den givne situation på trods af, at hændelsen havde medført betydelig skade på bilerne og negativ omtale af virksomheden.


Arbejdsgiverorganisationen DTL-A, der er medlem under Dansk Erhverv, peger på, at kendelsen er konkret begrundet i sagens omstændigheder. Derfor kan man ikke blot overføre den direkte til andre sammenlignelige sager, men det ændrer ikke ved, at kendelsen understreger vigtigheden af, at man som vognmand og arbejdsgiver sikrer sig, at man har en klar og tydelig dokumentation for, hvad det der er sket i en situation, hvor man vurderer, at en chauffør/medarbejder kan bortvises.  


Sagen viser, at situationen nogle gange berettiger til en saglig opsigelse, men ikke en bortvisning. 


DTL-A/Dansk Erhverv peger på, at hvis man står med en situation, hvor man overvejer at bortvise en medarbejder, skal man huske at reagere hurtigt, ellers risikerer man at blive fanget af passivitet. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kølemaskiner har kunnet køre elektrisk i 25 år
- Let chassis bærer tunge containere
- Rækkevidde på 500 kilometer breder sig
- Forbrændingsmotorer til brint vinder frem
- Hollandsk lastbilproducent har en bred vifte af modeller og løsninger med på messe
- Fyns Politi uddelte bøder til 22 lastbilchauffører
- 28-årig mand havde ikke det rigtige kørekort
- Store og små køretøjer kan blive tjekket ved grænsen
- Vognmand hentede to-akslede med treakslede
- Fredag 13. september 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- En sæk med luft var afgørende
- Stor tysk transportkoncern får dansk ejer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst