Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye billige billettyper skal få flere til at lette fra lufthavn ved Karup

Onsdag 7. februar 2024 kl: 11:55
Af: Redaktionen

Midtjyllands Lufthavn i Karup sydvest for Viborg, der har tre daglige forbindelser til og fra København, har et ønske om at få flere passagerer med i flyene. Lufthavnen var i en periode fra november 2022 og frem til begyndelsen af april sidste år uden faste flyforbindelser. Siden september har det hollandske flyselskab, AIS Airlines, fløjet mellem Karup og København

AIS Airlines, der har fløjet ruten mellem Karup til København siden efteråret, har som forventet haft pænt flydte flyafgange om morgenen - særligt fra erhvervskunder. 


Nu skal kundegruppen udvides, og derfor vil der på nogle afgange udbydes billigere billetter målrettet studerende, pensionister samt private kunder.


- Med billigere billetter på nogle afgange, vil det betyde, at private kunder også kan være med, siger Ulrik Wilbek (V), der er borgmester i Viborg Kommune og formand for Midtjylland Lufthavn.


De nye billetter kommer til at koste 500-600 kroner. 


- Det er klart, at behovet for at flyve bliver mindre, jo dyrere billetterne bliver. Det er en god aftale, vi har fået lavet, mener Ulrik Wilbek, der glæder sig over de nye billettyper, der vil give bedre belægning og nye kundegrupper.


Det hollandske selskab AIS Airlines ser også et perspektiv i det nye tiltag, og understreger at det hele tiden har været hensigten at skabe en prisstruktur, der tilgodeser flere kundegrupper. 


- Da vi startede med at flyve fra Karup, lovede vi at gøre det endnu mere attraktivt at flyve med os for passagererne, lige så snart det var muligt.  Vi er meget optaget af at levere endnu bedre service sammen med Midtjyllands Lufthavn og gøre vores flyvninger med AIS Airlines tilgængelige og overkommelige for alle, siger Nicole Scheffer, der er Chief Commercial Officer fra AIS Airlines.


Flyveturen mellem Karup til København varer knap en time. I øjeblikket er der tre daglige afgange hver vej.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- DSB kørte med flere passagerer i første kvartal
- Politiet undersøger mulig pirattaxi
- Batteri-elektriske flexbiler får flere lademuligheder i Odense
- Politiet efterlyser fire mænd for røverier og tyverier i pirattaxier
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Tysk busmagasin fik ledbusser linet op til test
- I 1920-erne kom Ford TT som bus i ministeriel modvind
- Taxi-sammenslutning har vendt underskud til overskud
- Fem-års jubilæum med gratis transport var tiltrækkende
- Truckstop ved Horsens har fået synshal

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst