Betalingsfrister forlænges og giver virksomheder over 100 milliarder kroner ekstra likviditet
Torsdag 28. maj 2020 kl: 11:03
Af: RedaktionenS-Regeringen vil indfase betalingsfristerne på A-skat, AM-bidrag og moms langsommere end først planlagt. Det sker for at forbedre virksomhedernes likviditet i corona-tiden og for at bidrag ti at fastholde arbejdspladser. Samtidig foreslår S-Regeringen en række lempelser for udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen
- Det er afgørende for regeringen, at vores virksomheder og lønmodtagere har de bedste betingelser for at komme gennem krisen. Som det er nu, skal virksomhederne om kort tid tilbage til de gamle betalingsfrister med ét slag. Det ville kunne ramme dem hårdt på likviditeten. Derfor foreslår vi at indfase de normale betalingsfrister langsommere, så virksomhederne får bedre tid til at tilpasse sig, siger skatteminister Morten Bødskov (S).
Den økonomiske ekspertgruppe, som S-Regeringen har nedsat, foreslog i onsdag, at der sker en mere lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, hvilket S-Regeringen bakker op om.
Danske virksomheder kan med forslaget se frem til, at betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for august, september og oktober udskydes med henholdsvis fire en halv, fem en halv og seks en halv måned, mens de forlængede betalingsfrister for de store virksomheders moms udskydes med 15 dage for afregningen for juli og 7 dage for afregningen for august. Dertil vil momsperioderne for tredje og fjerde kvartal for mellemstore virksomheder blive lagt sammen, hvorved betalingsfristen udskydes til 1. marts 2021.
Udskydelse af betalingsfristen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag styrker likviditeten i virksomhederne med op til omkring 74 milliarder kroner i gennemsnitligt fem en halv måned. For moms skønnes udskydelse af betalingsfristerne at styrke likviditeten for de store virkosmheder med ca. 32,5 milliarder kroner i henholdvis 15 og 7 dage. Mellemstore virksomheders likviditet skønnes at blive styrket med ca. 18 milliarder kroner i 90 dage.
Udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen får hjælpende hånd
S-Regeringen ønsker samtidig at hjælpe udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen, som oplever, at de restriktioner, der er indført for at inddæmme spredningen af coronavirussen, har sat begrænsninger for, hvor en person kan opholde sig, og hvor et arbejde kan udføres fra.
Derfor foreslår regeringen at lempe reglerne.
- På grund af coronakrisen står en lang række udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen lige nu i en usikker skattemæssig situation. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en løsning, som lemper reglerne og skaber større sikkerhed for de særlige gruppers beskatning. Det håber jeg, vil skabe større tryghed for den enkelte, indtil vi har genåbnet Danmark, siger Morten Bødskov.
Tiltagene lemper kravene for de særlige gruppers beskatning fra og med 9. marts til og med 30. juni 2020.
Interesserede kan læse mere her:
Lempeligere tilbagevenden til normale betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



