Flere unge i Region Syddanmark søger ind på erhvervsuddannelser
Onsdag 20. maj 2020 kl: 12:12
Af: RedaktionenAntallet af unge i Syd- og Sønderjylland og på Fyn med tilhørende øer, som har haft erhvervsuddannelse som 1. prioritet efter niende og tiende klasse er steget med 7 procent i forhold ti sidste år. Region Syddanmark peger på, at det er tredie år i træk, at antallet er stigende
Den nyeste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det særligt er områderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”, der har tiltrukket de unge med stigninger på henholdsvis 14 og 12 procent.
- Jeg er rigtig glad for at se, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne stiger her i Syddanmark. Vi er nu oppe på, at 23 procent af de unge efter grundskolen har en erhvervsuddannelse som første prioritet. Men det er dog vigtigt at slå fast, at selv om det går den rigtige vej, så er vi ikke i mål endnu. Vi har i Region Syddanmark i mange år haft som mål at øge denne andel, og selvom det er et meget ambitiøst mål, håber jeg, vi kan komme op på 30 pct. i 2025, siger formanden for Udvalget for uddannelse og arbejdskraft, Tage Petersen (V).
Det er tredje år i træk, at antallet af ansøgere stiger. Stigningen i år er større end i alle de foregående år. I år er det især Hansenberg i Kolding og Rybners i Esbjerg, der med en stigning på henholdsvis 83 og 60 elever på deres erhvervsuddannelser nyder godt af de unges stigende interesse.
Kolding og Esbjerg er også de kommuner, der kan notere sig størst fremgang i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Her er antallet steget med henholdsvis 54 og 52 personer siden sidste år, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 24 og 20 procent.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
- Bestanden er vokset med 9,3 procent siden juli 2020
- Færre nye lastbiler fik nummerplader på i juli
- Pantning nåede ny rekord i juli
- Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- 70-årig kvinde svingede ud foran lastbil
- Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




