Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Toldere finder flere ulovlige våben

Onsdag 13. maj 2020 kl: 13:36
Af: Redaktionen

Toldere ser fortsat tusindvis af ulovlige våben i pakker og post på vej til Danmark. I 2019 tilbageholdt Toldstyrelsen over 13.000 ulovlige våben i toldkontrollen. Det er rekord og en stigning på 14 procent fra 2018, hvor tallet var 12.000 våben). I forhold til 2015, hvor Toldstyrelsen beslaglagde 1.390 våben, er der tale om mere end en ottedobling

- Vi bliver ved med at se en masse ulovlige våben i toldkontrollen. Sidste år havde vi i snit 37 våbenbeslag om dagen, så det er et rigtig højt tal,  siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Preben Buchholtz.


Han oplyser, at tolderne primært finder de mange våben i postpakker bestilt fra udenlandske hjemmesider.


Våbnene dækker alt fra kastestjerner, knojern til forskellige knive, herunder springknive samt ulovlige peberspray. Også genstande, som umiddelbart ikke ligner våben såsom kreditkort, der kan foldes ud som knive, eller strømpistoler kamufleret som lommelygter, læbestift eller lignende, bliver opdaget og tilbageholdt.


Stigningen i våbenbeslag er resultatet af en skærpet toldkontrol, hvor Toldstyrelsen har øget antallet af kontroltoldere, fået nye scannere og forbedret en række arbejdsprocesser på kontrolområdet.


Risikerer en politianmeldelse
I tolden ser man ikke mindst knive, der er kendt fra computerspil som Counter-Strike. Knivene, der er efterligninger af våben fra spillene, bliver ofte købt af børn og unge via udenlandske hjemmesider, hvor de ikke nødvendigvis er klar over, at knivene er ulovlige i Danmark.


- Selv om intentionen kan være uskyldig, er konsekvenserne alvorlige. Knivene er ofte udformet på en måde, der gør, at de kan bruges i eksempelvis nattelivet. Derfor er de ulovlige, siger Preben Buchholtz.


Når pakker med ulovlige våben bliver taget af Toldstyrelsen, bliver der oprettet en sag. Herefter bliver sagen overdraget til politiet, som kontakter modtageren af pakken med en sigtelse for brud på våbenlovgivningen.


Netop af den grund opfordrer Preben Buchholtz forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn køber på nettet. Det kan nemlig have mærkbare konsekvenser for børnenes fremtid eller den, der køber kniven for børnene, hvis købet ender med en politianmeldelse.  


- Det er de færreste af de unge, der ved, at de risikerer at overtræde våbenloven. For Toldstyrelsen er det en balance mellem i tide at få advaret dem, der har handlet i god tro, og samtidig få stoppet smuglere i at få våben ind landet, siger Preben Buchholtz.


Toldstyrelsen har konstant fokus på våben i kontrollen og opfordrer til omtanke, når man handler på nettet








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst