Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tysk transportkoncern offentliggør den fremtidige direktion

Tirsdag 31. marts 2020 kl: 11:37
Af: Redaktionen

Den familieejede tyske transport- og logistik-koncern, Dachser, har sammensat den direktion, der skal lede virksomheden fra årsskiftet. Den hidtidige administrerende direktør og den hidtidige viceadministrerende direktør træder ind i bestyrelsen

Efter 31 års tæt samarbejde i operationelle lederstillinger hos Dachser træder CEO Bernhard Simon og hans stedfortræder Michael Schilling, COO Road Logistics, i 2021 ind i Supervisory Board med Bernhard Simon som formand. Fra 1. januar 2021 bliver Burkhard Eling, der blev en del af Dachsers Executive Board i 2013 som CFO, den nye CEO for den familieejede logistikvirksomhed. 


- Ved udgangen af 2020 vil Michael Schilling og jeg overdrage vores ansvar i direktionen til den næste generation af ledere. Dette fælles træk, som længe har været i planerne, vil skabe nye impulser til virksomhedens fremtid, siger Bernhard Simon, der i dag er CEO for Dachser.


- Coronaviruskrisen er uden tvivl en stor udfordring for hele ledelsen, men den sætter ikke spørgsmålstegn ved vores langsigtede strategi. Det vigtigste lige nu er at overdrage virksomheden til en ny generation, og vi starter i topledelsen. Vi er overbeviste om, at vi kan styre Dachser sikkert gennem de kommende måneder. Ved at sikre stabiliteten i vores netværk og holde forsyningskæderne kørende, vil vi fortsætte med at levere pålidelighed og kvalitet til vores kunder, siger han videre.


Ny administrerende enhed: IT & Development
Fra 1. januar 2021 overtager Stefan Hohm ansvaret som Chief Development Officer (CDO) for den nye administrerende enhed, IT & Development, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, innovation, IT, kontraktlogistik og industrispecifikke løsninger. Alexander Tonn bliver en del af Dachser’s direktion som COO for Road Logistics. Edoardo Podestà vil fortsat være en del af direktionen i sin rolle som COO Air & Sea Logistics. Endelig vil stillingen som CFO blive udfyldt snarest.


Burkhard Eling (48 år) overtager ansvaret som CEO og talsmand for Dachser’s Executive Board 1. januar 2021. I 2013 blev Eling en del af Executive Board i rollen som CFO. Her havde han blandt andet ansvaret for den globale implementering af SAP-systemet, og han var med til at ændre virksomhedens selskabsform til SE. Han stod også i spidsen for det strategiske innovationsprogram Idea2net for hele virksomheden. Sammen med Michael Schilling og Bernhard Simon orkestrerede han fusionen og integrationen af den iberiske logistikleverandør Azkar (nu Dachser Iberia).


Stefan Hohm (47 år) skal stå i spidsen for en nyoprettet Executive Unit, IT & Development, som CDO (Chief Development Officer) fra 1. januar 2021. Som en erfaren leder, der har været i virksomheden i 27 år, vil han være ansvarlig for forsknings- og udviklingsemner og for fortsat at skabe udvikling inden for IT, kontraktlogistik og industrispecifikke løsninger. Hohm startede sin karriere inden for kontraktlogistik hos Dachser, før han overtog ledelsesansvaret for filialerne i Erfurt og Hof i Tyskland. Som Corporate Director har han siden 2016 været ansvarlig for logistikvirksomhedens Research & Development samt industrispecifikke løsninger.


Alexander Tonn (46 år) overtager stillingen som COO for Road Logistics 1. januar 2021. Tonn har været i virksomheden i over 20 år. Efter sine første ledelsesopgaver i Memmingen flyttede Tonn i 2014 til Dachser’s hovedkontor i Kempten, Sydtyskland, hvor han fik ansvaret for den internationale udvikling af kontraktlogistik. Siden 2017 har han også stået i spidsen for European Logistics Germany, og det vil han fortsætte med, også efter sin udnævnelse som COO Road Logistics. Alfred Miller beholder sin rolle som Managing Director for Food Logistics.


Den fremtidige direktion fuldendes af Edoardo Podestà, der har været medlem af Dachser’s Executive Board siden oktober 2019 som COO Air & Sea Logistics. Podestà er ansvarlig for den globale sø- og luftfragtvirksomhed samt jernbaneservices mellem Europa og Kina, og han står også i spidsen for forretningsenheden ASL Asia Pacific.


Et solidt fundament, som fremtiden kan bygges på
Bernhard Simon har været en del af Dachsers Executive Board siden 1999, og siden 2005 har han stået i spidsen for det familieejede selskab som repræsentant for aktionærerne. Virksomhedens stærke vækst og internationalisering skyldes i stor udstrækning Simons indsats. 


Michael Schilling blev en del af Dachsers Executive Board i 2002. Siden har han været med til at opbygge et af de bedst præsterende stykgodsnetværk i Europa. Med disse resultater har han været og er fortsat drivkraften bag og foregangsmanden for at skabe bæredygtig vækst med internationale transport- og kontraktlogistiktjenester. De standardiserede processer, IT-systemer og IT-platforme, der er udviklet under hans ledelse, danner grundlag for det høje niveau af kvalitet og pålidelighed, der kendetegner Dachsers positionering på logistikmarkedet.


Dachsers Executive Board pr. 1. januar 2021:
  • Burkhard Eling, CEO og formand for Executive Board
  • Stefan Hohm, CDO
  • Edoardo Podestà, COO Air & Sea Logistics
  • Alexander Tonn, COO Road Logistics
  • Endnu ikke fundet, CFO

Om Dachser:
Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk - både i Europa og oversøisk - og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.


Med 30.600 medarbejdere på 399 faciliteter over hele kloden opnåede Dachser i 2018 en samlet nettoomsætning på 5,6 milliarder euro. Samme år håndterede logistikleverandøren i alt 83,7 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41,3 millioner ton. Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst