Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Planen for hurtigfærge til Samsø er blevet virus-ramt

Fredag 27. marts 2020 kl: 13:00
Share  


Af: Redaktionen

Hurtigfærgen »Lilleøre«, der næsten er bygget færdig på værftet Afai Southern Shipyard i Kina og dermed næsten klar til at komme til Danmark, bliver forsinket i ankomst på grund af den aktuelle corona-situation. Det betyder, at indsættelsen af hurtigfærgen, der skal sejle mellem Aarhus Midtby og Samsø, er udskudt til næste år

Beslutningen om at udskyde indsættelsen blev truffet på et møde i kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune tirsdag 24. marts efter indstilling fra Samsø Rederis direktør, Carsten Kruse.


- Det er naturligvis ærgerligt, at vi er blevet nødt til at udskyde indsættelsen af hurtigfærgen mellem Samsø og Aarhus, men på nuværende tidspunkt er der ikke andet at gøre. Vi må, som alle andre, også forholde os til de udfordringer corona-epidemien bringer med sig, siger borgmester i Samsø Kommune, Marcel Meijer.


På grund af Udenrigsministeriets rejserestriktioner er det ikke muligt for Søfartsstyrelsen at rejse til Kina for at udføre de afsluttende test og den endelige godkendelse af færgen. Samsø Rederi har undersøgt mulighederne for at udføre test og kontrol i Danmark i stedet, men det vil være forbundet med mange risici og store usikkerheder. Derfor er det blevet besluttet, at hurtigfærgen må blive i Kina, til verden igen bliver åbnet efter corona-epidemien.


- Det er en rigtig træls situation, men der er for meget usikkerhed forbundet med først at teste færgen i Danmark, og derfor venter vi med at teste den, til det igen er muligt at rejse til Kina, siger direktør for Samsø Rederi Carsten Kruse.


Det er endnu uvist, hvornår det er muligt for Søfartsstyrelsen at komme til Kina for at udføre de afsluttende test. Men fragtes færgen først fra Kina i september, kan den tidligst indsættes i december, hvilket er absolut lavsæson.   


Når der er udarbejdet opdaterede budgetter for indtægter og omkostninger, vil det blive besluttet i kommunalbestyrelsen, hvornår færgen skal indsættes for at sikre det bedst mulige økonomiske grundlag. Der vil blive udarbejdet budgetter, som tager udgangspunkt i flere opstartsdatoer fra først mulige dato efter hjemkomst i år 2020 samt et stykke ind i foråret i 2021.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn og Oslo får atter en færgeforbindelse
- Transportministeriet har gjort status over landets jernbaner
- Hver sjette passager nøler med at vende tilbage til tog og bus
- Færgerederi sejler mere bæredygtigt
- Studenterkørsel får grønt lys
- Forbuddet mod landgang fra krydstogtskibe forlænges
- 2019 havde flere eneulykker med dræbte
- For mange glemmer gyldig billet til bussen
- Stor P-plads skal skabe forbindelse mellem letbane og motorvej
- Flyselskab flyver igen mellem Aarhus og København
- Ny krydstogtterminal må vente til bedre tider
- Busoperatør med elektrisk erfaringer tager brint-busser i brug

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst