Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye tiltag skal forebygge smittespredning i Københavns Lufthavn

Mandag 23. marts 2020 kl: 12:50
Af: Redaktionen

Københavns Lufthavn (CPH) indfører nu en række nye tiltag, der skal sikre, at passagererne i lufthavnen holder afstand. Samtidig øger politiet sin tilstedeværelse i lufthavnen og skærper kontrollen. Tiltagene kommer efter reportager fra lufthavnen, hvor hjemvendte borgere stod meget tæt, da de skulle hente deres bagage ved båndene i ankomsthallerne

- Siden myndighederne fastlagde retningslinjer for afstand mellem personer i det offentlige rum, har vi indskærpet over for ankommende passagerer, at de skal holde afstand. Det har vi gjort via højttalerudkald, skiltning og personale. Vi kan konstatere, at det ikke har været nok, og der har været eksempler på, at der ved visse ankomster til lufthavnen har været for mange passagerer, der har stået for tæt på hinanden. Det skal vi stærkt beklage. Derfor strammer vi nu op, og gør nu en langt større indsats for at sikre, at passagererne holder den nødvendige afstand, siger sikkerhedschef i Københavns Lufthavn Johnnie Müller.


Konkret sker der følgende:
  • Ved store ankomster - eksempelvis fly med flere hundrede passagerer - vil lufthavnens personale sørge for, at passagererne først bliver lukket ud af flyet, når bagagen er klar til at blive afhentet ved bagageområdet. Lufthavnen beder flyets kaptajn om at informere passagerne om at holde afstand, inden de forlader flyet
  • Lufthavnens sikkerhedspersonale vil være langt mere synligt og antalsmæssigt til stede i ankomsten. Der vil være personale ved alle bagagebånd
  • Lufthavnen opsætter tydelige afstandsmærkater på gulvet i ankomstområderne, så passagererne visuelt bliver mindet om at holde afstand
  • Kommunikationsindsatsen øges. Der kommer flere skilte op og lufthavnens personale vil tage mere direkte kontakt til passagerer, der står for tæt

Københavns Politi øger tilstedeværelse
Også Københavns Politi øger sin tilstedeværelse i lufthavnen. Det sker for at sikre, at både passagerer og lufthavnen overholder de gældende retningslinjer.


- Vi kommer nu til at lave en grundig gennemgang af alle lufthavnens faciliteter og sikre, at de nye retningslinjer for at begrænse smittespredning bliver fulgt. Vi vil blandt andet se på, at der er tydelig skiltning med anvisninger til passagererne og opstillet håndsprit centrale steder. Men vi vil også holde øje med, at passagerer, der ankommer, overholder reglerne om at holde afstand. Og bliver retningslinjerne ikke overholdt, så har vi selvfølgelig bødeblokken i lommen, siger politiinspektør Rasmus Skovsgaard.


Konkret melder Københavns Politi om:
  • Øget tilstedeværelse i hele lufthavnen
  • Bedre passagerstyring med henblik på at undgå ophobning 
  • Gennemgå lufthavnens faciliteter og sikre, at arealkrav overholdes, og at der er opstillet håndsprit
  • Udfærdigelse af informationsmateriale til passagerer
  • Gennemgå om der er behov for yderligere begrænsninger i såvel passagerers som besøgendes ophold og færden




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst