Banedanmark sikrer jernbanedriften under inddæmningen af Corona-pandemi
Fredag 20. marts 2020 kl: 10:48
Af: RedaktionenBanedanmark har sendt de fleste medarbejdere hjem som følge af S-Regeringens strategi for at inddæmme spredningen af corona-virusset. Samtidig sørger Banedanmark for at sikre, at togene fortsat kan køre på jernbanen, og at store infrastrukturprojekter kan holdes igang
På grund af corona-epidemien er mange medarbejdere sendt hjem og arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt. Samtidig arbejder Banedanmark på højtryk for at sikre jernbanedriften. Det betyder, at der stadig er medarbejdere på banen hele døgnet.
Banedanmark har ansvaret for, at der bliver opretholdt en sikker og punktlig togdrift, og at jernbanesikkerheden altid er under kontrol. Derfor fortsætter Banedanmark med at holde jernbanen kørende på normal vis i den aktuelle situation, hvor hele Danmark er påvirket af corona-virus.
- Vi varetager alle de opgaver, der er nødvendige for at kunne opretholde en sikker og stabil jernbanedrift i Danmark. Det gælder i trafikstyringen, trafikinformationen og arbejdet på selve jernbanen. Samtidig gør vi alt for undgå smittespredning blandt de medarbejdere, der er på arbejde og holder jernbanen i gang, siger Peter Jonasson, der er fungerende administrerende direktør i Banedanmark.
Trafikstyringspersonale på fjernstyringscentraler og kommandoposter sørger for, at jernbanedriften opretholdes, ligesom de medarbejderne, der dagligt arbejder i sporet, fortsat tager hånd om spor, signaler og kørestrømsanlæg, så togene kan komme rundt i landet. Banedanmark’s øvrige medarbejdere, som godt kan arbejde hjemmefra, er ligesom andre offentligt ansatte sendt hjem i 14 dage.
Banedanmark er ansvarlig for en række meget store anlægs- og infrastrukturprojekter, der i disse år er led i at øge mobiliteten, udvikle jernbanenettet og binde Danmark sammen. Det er arbejder, der udføres af private entreprenører. Derfor fortsætter arbejdet på disse projekter umiddelbart ufortrødent.
- Vi fortsætter vores projekter og programmer som planlagt. Lige nu er der naturligvis ingen, der præcis kan spå om fremtiden, men hvis der opstår uforudsete ting, der kan påvirke projekterne, så må vi tage bestik af situationen, siger Peter Jonasson.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Banedanmark inviterer til broklap-montering
- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Energihavn i Malmö får nyt jernbanespor og øger intermodaliteten
- DSB melder om god fremdrift i investeringer
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Varde Kommune sætter ekstra skilte op ved jernbaneoverskæringer
- Togdriften mellem Oksbøl og Nr. Nebel er indstillet efter uheld i jernbaneoverskæring
- Midlertidig skiltning skal advare ved jernbaneoverkørsler
- Traktor kom i vejen for tog i jernbaneoverskæring nordvest for Varde
- Togulykke mellem Tinglev og Kliplev 15. august:
- Togene kører langsommere gennem jernbaneoverskæringer uden bomme
- Sydvestjysk kommune skærper fokus på sikkerheden ved jernbaneoverkørsler
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |