Svensk rederikoncern udflager selskab til Danmark
Fredag 17. januar 2020 kl: 13:29
Af: Jesper ChristensenConcordia Maritime, der er en del af Stena-koncernen, flytter til Danmark for at få glæde af det danske tonnageskattesystem. Det skriver svenske Sjöfartstidningen
Tilbage i Sverige bliver Concordia Maritime's administrerende direktør Kim Ullmann. Rederiets finansdirektør Ola Helgesson forlader Göteborg sammen med den øvrige økonomi-afdeling for at flytte til København.
Concordia Maritime's fartøjsejende selskab vil i første omgang blive på Bermuda.
Kim Ullmann fra Concordia Maritime siger til Sjöfartstidningen, at det danske tonnageskattesystem er mere tiltrækkende, end det svenske. Det danske system kræver i modsætning til det svenske eksempelvis ikke, at skibene skal sejle under europæisk flag. Det svenske tonnageskattesystem indebærer også stempelafgift og registreringsomkostninger, hvilket det danske ikke gør.
- Svensk flag indebærer også øgede løbende omkostninger, da vi må have en vis andel svensk bemanding, siger han og fortsætter:
- Fagforbundet har dog gjort et fantastisk job for at imødekomme alle parter i den her sag. Så ingen kritik af dem.
Kim Ullmann peger også på, at de selskaber, der går ind i det svenske tonnageskattesystem bliver låst i ti år, hvilket ikke er tilfældet med det danske.
Han vil dog ikke lukke nogle døre og er åben for at flytte Concordia Maritime tilbage til Sverige, hvis forholdene ændrer sig.
- Som det ser ud i dag, er vi meget mere fleksible i det danske system, men bestemt kan vi flytte igen, selvom vi ikke kan skifte hvert år, siger Kim Ullmann.
Kim Ullmann siger videre til Sjöfartstidningen, at selskabet arbejder på at flytte fra børsen i Stockholm til børsen i Oslo, som har langt flere børsnoterede rederier og dermed mere interessant end børsen i Stockholm, der har et rederi noteret.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
- Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




