Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Mercedes-Benz Trucks kommenterer markedstallene for 2019

Tirsdag 14. januar 2020 kl: 12:01
Af: Redaktionen

I sidste uge kunne vi her på transportnyhederne fortælle om, hvordan markedet for lastbiler endte i 2019 - blandt andet med Mercedes-Benz som nummer tre med en stigende markedsandel. Mercedes-Benz peger blandt andet på, at nye modeller og et velsmurt forhandlernetværk har bidraget il fremgangen

- Kunderne har taget rigtig godt imod den nye generation af Actros, som har undergået en gennemgribende og revolutionerende digitalisering. Men en lastbil er som bekendt en langsigtet investering, så når Mercedes-Benz indtager tredjepladsen over mest solgte lastbil i Danmark i 2019, er det ikke mindst et resultat af en ekstremt dedikeret og kompetent præstation fra sælgerne og værkstederne ude i vores forhandlernetværk, siger salgschef Mick Steenbøl fra Mercedes-Benz Trucks i Danmark.


2019 var året, hvor de første eksemplarer af den nye generation af Mercedes-Benz Actros kom ud at køre, og både chauffører og vognmænd har taget godt imod modellen, der desuden kørte med titlen ”International Truck of The Year ” 2020.


Den nye Actros er gennemgribende digitaliseret og repræsenterer en helt ny standard for komfort og sikkerhed. Lastbilen er blandt andet udstyret med flere innovative funktioner, som gør hverdagen bag rattet mere komfortabel for chaufførerne - blandt andet et nyt digitalt cockpit, digitale sidespejle MirrorCam, den aktive fartpilot PPC Interurban, der selv tilpasser hastighed efter topografi og vejforløb samt Active Drive Assist, der hjælper chaufføren med at holde bilen på rette spor og dermed forbygge potentielt farlige situationer.


Mercedes-Benz Trucks i Danmark fremhæver også, at med stigende fokus på ren, sikker og bæredygtig affaldsindsamling var Econic et populært valg som renovationsbil hos flere danske kommuner. 2019 var også året, hvor Mercedes-Benz tog hul på den grønne omstilling med leveringen af de første to serieproducerede eksemplarer af el-lastbilen FUSO eCanter til madleverandøren Aarstiderne og logistikvirksomheden Citylogistik.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
- Leverandør af elektiske varebiler tager sin nye varebil med på el-bilmesse
- Tysk transportkoncern køber op i Skotland
- Vognmandsfirma i Helsinge er endt i Skifteretten
- Vognmandsfirma i Horsens tog to med fire asker og tip med fra Hedensted
- Vinduesproducent åbner yderligere for elektriske transport med lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst