Hurtigfærge skal sejle ekstra ture til Folkemødet
Mandag 13. januar 2020 kl: 10:58
Af: RedaktionenBornholmslinjens hurtigfærge, Express 1, får en travl fredag til Folkemødet 2020. Færgen skal sejle fem dobbeltture og dermed give besøgende til Folkemødet på Bornholm bedre muligheder for at planlægge et endagsbesøg
På Folkemødedagen fredag 12. juni skal Express 1 fem gange frem og tilbage mellem Rønne og Ystad. Sidste tur bliver klokken 22.30 ud af Rønne og retur fra Ystad klokken 00.20.
- Vi havde planlagt fire dobbeltture med Express 1 denne fredag, men på grund af stor interesse for at kunne tilbyde endags-ture til Folkemødet, sætter vi en sen femte afgang ind, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Muligheden for at kunne tilbyde endagsture på den populære juni-fredag bliver godt modtaget af souschef i Foreningen Folkemødet, Jørgen H.K. Jepsen.
- En række foreninger vil gerne lave medlemsture til Folkemødet. Det samme har vi hørt fra dagblade, der ønsker at udbyde rejser til deres læsere. Her er den sene aftentur fra Rønne rigtig interessant, da det giver mulighed at være på Folkemødet en hel dag uden at skulle finde overnatning. Bornholmslinjens tiltag er dermed med til at få endnu flere besøgende til Folkemødet og imødekommer den store interesse for at opleve demokratiets fest, siger Jørgen H.K. Jepsen.
Dagene omkring Folkemødet er traditionelt de allertravleste på hele året, og hele Bornholmslinjens flåde sejler så meget som muligt. Sidste år besøgte omkring 70.000 gæster Folkemødet på Bornholm.
Bornholmslinjen er en af rederiet Molslinjens færgeruter.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
- Limfjordshavn skal for ottende gang være vært for høje skibe
- Svensk myndighed vil gøre det enklere at vælge søtransport
- Nye regler skal øge sikkerheden for dyr, mandskab og miljø
- København er endnu en gang kåret som Europas førende krydstogthavn
- Fond giver millioner til forskning på tværs af faggrænser
- Gule sedler har hjulpet
- Havneudbygning i Göteborg følger tidsplan
- Japansk containerrederi har Kalundborg på anløbslisten
- Svensk rederikoncern køber ro/ro-skib fra 1999
- Elektrificering og et stærkt totalberedskab er vigtige elementer
- SSFMR-Regeringen vil lægge afgifter på krydstogtskibe
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




