Virksomheder fik bøder for at mangle oplysninger på varebiler
Fredag 15. november 2019 kl: 10:37
Af: RedaktionenEn række virksomheder vil modtage en bøde på 5.000 kroner, fordi de manglede oplysninger på siden af deres varebiler, da de blev tjekket i en målrettet kontrol, som Motorstyrelsen gennemførte på Fyn i starten af ugen i samarbejde med Fyns Politi i Odense og Nyborg
Årsagen til bøderne er, at det ikke var alle virksomheder, der havde husket at få sat et synligt CVR-nummer og virksomhedens navn på deres varebiler, som de ellers skal.
Motorstyrelsen gennemførte kontrolaktionen sammen med Fyns Politi i Odense og Nyborg. Her lavede Motorstyrelsen rapporter på et tocifret antal køretøjer, og cirka halvdelen handlede om, at virksomheder ikke havde firmanavn og CVR-nummer på deres varebiler.
- Vores kontroller viser, at mange virksomheder glemmer at sætte CVR-nummer og virksomhedens navn på deres varebiler. Derfor har vi netop iværksat en vejledningsindsats, hvor vi informerer om reglerne. Det er nemlig vores opfattelse, at virksomhederne gerne vil følge reglerne, men de er desværre ikke altid opmærksomme på dem, siger Jørgen Rasmussen, der er underdirektør i Motorstyrelsen.
De øvrige rapporter ved kontrolaktionerne på Fyn handlede blandt andet om beskatning af fri firmabil og om leasingbiler, hvor førerne af bilerne ikke var registreret som brugere. Det skal nu undersøges nærmere, om der er betalt de rette afgifter.
Motorstyrelsen blev etableret den 1. juli 2018, da Skat blev lukket og erstattet af syv nye styrelser. Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Motorstyrelsen har hovedkontor i Aalborg og beskæftiger omkring 350 medarbejdere.
Interesserede kan læse Motorstyrelsens vejledning om varebiler her:
Interesserede kan læse Motorstyrelsens vejledning om varebiler her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
- Vejprinter lægger symboler på vejene
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
- Lastbilsælger takker af efter 50 år
- Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




