Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Toldere finder flere og flere ulovlige våben

Fredag 8. november 2019 kl: 14:19
Share  


Af: Redaktionen

Der har været en markant stigning i antallet af ulovlige våben, der bliver beslaglagt i tolden. Toldstyrelsen har skærpet kontrollen og opfordrer til omtanke, når man handler på nettet

Toldere finder dagligt ulovlige våben i pakker og post på vej til Danmark. På tre år er antallet af våben, som Toldstyrelsen har beslaglagt, steget fra omkring 1.400 i 2015 til godt 12.000 i 2018, hvilket er mere end en syvdobling. Tendensen er fortsat i 2019, hvor Toldstyrelsen i årets første ni måneder har beslaglagt godt 9.400 ulovlige våben.


- De seneste år har vi i toldkontrollen set en konstant stigning af ulovlige våben. I 2019 har vi indtil videre i snit haft over 35 våbenbeslag om dagen, hvilket er rigtig mange. Det er særligt i postpakker bestilt fra udenlandske hjemmesider, at vi finder våbnene, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Preben Buchholtz.


Stigningen i beslaglæggelser er resultatet af en skærpet toldkontrol, hvor Toldstyrelsen blandt andet har øget antallet af kontroltoldere og fået nye pakkescannere.


Våbnene tæller alt fra kastestjerner, knojern til forskellige knive herunder springknive samt ulovlige peberspray. Også genstande som umiddelbart ikke ligner våben såsom kreditkort, der kan foldes ud som knive eller strømpistoler kamufleret som lommelygter, læbestift eller lignende, er blevet opdaget og tilbageholdt.


Unge køber populære knive
I tolden ser man ikke mindst såkaldte halsknive, der er kendt fra computerspil som Counter-Strike. Knivene, der er efterligninger af våben fra spillene, bliver ofte købt af børn og unge via udenlandske hjemmesider, hvor de ikke nødvendigvis er klar over, at knivene er ulovlige i Danmark.


- Selv om intentionen om en kniv som et ”spiltrofæ” kan være uskyldig, kan konsekvenserne være alvorlige. Knivene ser muligvis uskyldige ud, men de er ofte udformet på en måde, der gør, at de kan bruges i f.eks. nattelivet. Derfor er de ulovlige, siger Preben Buchholtz.


Når pakker med ulovlige våben bliver taget af Toldstyrelsen, bliver der oprettet en sag. Herefter bliver sagen overdraget til politiet, som kontakter modtageren af pakken med en sigtelse for brud på våbenlovgivningen.


Af samme grund opfordrer Preben Buchholtz forældre til at være opmærksomme på, hvad deres børn køber på nettet. Det kan nemlig have mærkbare konsekvenser for børnenes fremtid eller den, der køber kniven for børnene, hvis købet ender i en knivsag.  


- I dag er det forholdsvis let at gå ind på en hjemmeside og købe en kniv. Det er de færreste af de unge, der ved, at de risikerer at overtræde våbenloven. I Toldstyrelsen har vi fokus på i tide at få advaret dem, der har handler i god tro, og samtidig få stoppet dem, der i ond tro forsøger at smugle våben ind over grænsen, siger Preben Buchholtz.


Toldstyrelsen har i dag ca. 800 medarbejdere til at sikre smidig handel og effektiv toldkontrol, og kontrollerer de ydre grænser med kontrolenheder i hele landet, hvoraf Kastrup Lufthavn og grænseovergangen i Padborg er de største.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Hollandsk chauffør er dømt for at indsmugle 58,9 kg hash
- Tungvognskontrol afslørede ulovlige hvil i tre ud af fem kontrollerede lastbiler
- Supply chain-virksomhed vinder pris for transportsamarbejde
- Mercedes-Benz kører hjem til Stuttgart med trofæet
- Koreansk bilproducent vinder innovationspris
- Den kommende formand for Det Europæiske Råd besøger Danmark
- Transportpris baserer sig på grøn omstilling
- Her er formændene for S-Rgeringens 13 klimapartnerskaber
- Fire hurtigfærger skal sejle julen ind over Kattegat
- Iveco tager på roadshow med sin nye S-way
- Vognmand på Falster har hentet to-akslet gardintrailer i Jylland
- Ro/ro-færge havde blinde passagerer om bord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst