Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Folketinget partier sætter 1,5 milliard kroner af til grøn forskning

Torsdag 7. november 2019 kl: 12:25
Share  


Af: Redaktionen

Alle Folketingets partier - regeringspartiet Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Nye Borgerlige og Liberal Alliance - blev onsdag enige om, hvordan forskningsreserven for 2020 på 1.925 millioner kroner skal fordeles. Med aftalen prioriteres samlet over 1,5 milliard kroner til forskning inden for blandt andet omstilling af landbruget, miljøvenlig transport og bæredygtige byer

Aftalen understreger, at forskningen skal bidrage til den grønne omstilling og målet om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i Danmark i 2030. Partierne er enige om, at der er behov for en bred forskningsindsats på tværs af videnskabelige områder. Derfor vil partierne afsætte 1 milliard kroner mere end i 2019 øremærket til grøn forskning, så der med forskningsreserven udmøntes 1,5 milliarder til grøn forskning og udvikling i 2020.


Fakta om fordeling af forskningsreserven:
Af forskningsreserven på 1.925 millioner kroner prioriterer partierne 1.542 millioner kroner til grøn forskning:
  • Under Danmarks Innovationsfond er der afsat 629 millioner kroner til brede, sammenhængende og langsigtede indsatser inden for energi, klima, landbrug, transport, natur og miljø, byer og samfund samt adfærd
  • Under Danmarks Frie Forskningsfond er der afsat 340 millioner kroner til at fremme forskernes egne originale idéer, og til at styrke vækstlaget af forskere og opbygge kapacitet
  • Der er afsat 40 millioner kroner til klimaforskning og forskning i CO2-lagring ved henholdsvis DMI og GEUS
  • Der er afsat 336 millioner kroner til Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, som skaber arbejdspladser og bidrager til at indfri målet om 70 procent reduktion af drivhusgasudslip i 2030
  • Der er afsat 189 millioner kroner til at styrke de grønne og miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogrammer og indsatsen inden for landbrug og miljø og naturbeskyttelse
  • Der afsættes 2 millioner kroner til forskningsportalen Videnskab.dk. Midlerne skal bidrage til at udbrede kendskabet til og forståelsen for den grønne forsknings samfundsmæssige betydning
  • Endelig er der afsat 6 millioner kroner til pilotprojekter for forskning i bæredygtigt design og arkitektur

Derudover afsætter partierne 383 millioner kroner til en balanceret forskningsindsats:
  • Herunder kommer yderligere 236 millioner kroner til Danmarks Frie Forskningsfond, hvoraf 76 millioner kroner går til yngre forskningstalenter og et nyt Inge Lehmann-program til fremme af en ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark
  • Der er afsat 51 millioner kroner til forskning i effekter af tidlige indsatser og arbejdet med udvikling af de økonomiske regneprincipper
  • Der er under Danmarks Innovationsfond afsat 70 millioner kroner til nye teknologiske muligheder, herunder til forskning i kunstig intelligens, samt 67 millioner kroner til bedre sundhed, herunder klinisk forskning
  • Der afsættes 10 millioner kroner til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde

Interesserede kan læse aftalen her:




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Europæiske havne sætter fokus på grøn krydstogt
- Koreansk bilproducent vinder innovationspris
- 10 nordiske havne fokuserer på en bæredygtig fremtid
- To havne langt fra hinanden vil samarbejde om bæredygtighed og miljø
- EU-Kommissionen skal ud af starthullerne
- Tre lande skal vise grønt lederskab i IMO
- Søfartsorganisation gør fremskridt i klimaforhandlinger
- Global branche kræver global regulering
- Svensk busproducent kører batteri-busser ind i programmet
- Nyt klimapartnerskab skal sikre bæredygtigt byggeri
- Regeringens klimapartnerskaber
- Vi skal undgå klimainitiativer, der svækker danske vognmænd i den internationale konkurrence

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst