Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Bussen stopper ved pakkeboksen

Onsdag 6. november 2019 kl: 14:23
Share  


Af: Redaktionen

Trafikselskabet Movia, som er begyndt at betegne sig selv som et mobilitetsselskab lige som Nordjyllands Trafikselskab har gjort i en årrække, har indledt et samarbejde med Stevns Kommune og virksomheden Nordic Infrastructure, som skal gøre det enklere at kombinere kollektiv transport med andre gøremål - eksempelvis at hente en pakke

Som en del af samarbejdet vil parterne opstille fem pakkebokse - nærbokse - ved de lokaltogsstationer og busstoppesteder i Stevns Kommune, som flest passagerer bruger til og fra arbejde eller fritidsaktiviteter.


To af nærboksene blev opstillet ved busstoppestederne i Valløby og Holtug i eftrårsferien. De næste tre opstilles i starten af det nye år ved lokaltogsstationerne i Jernbanegade i Store Heddinge og Hårlev stationsvej i Hårlev samt ved busstoppestedet i Højerup.


Nærbokse ved centrale busstoppesteder og lokaltogsstationer giver passagererne mulighed for at kombinere flere gøremål. Man kan tage sin pakke med på vejen hjem fra arbejde eller udnytte de minutter, man alligevel venter på bussen til at samle sin pakke op. Samtidig bliver det nemmere at sende og modtage pakker, fordi nærboksene er tæt på de steder, hvor borgerne ofte færdes. Ved de to stoppesteder, hvor nærboksene er sat op i uge 42, kan borgerne i Stevns Kommune aktivt vælge at få leveret deres pakke. Man skal blot vælge levering til nærboks i check-ud, når man bestiller en vare på nettet - det gælder foreløbigt alle de hjemmesider, der tilbyder levering til nærboks.


- Nærboksen er et godt initiativ, og i Stevns Kommune er vi glade for at være med til at afprøve konceptet med de lokale pakkebokse opsat ved knudepunkter for den kollektive trafik og ved busstoppesteder i nogle af kommunens landsbyer. Vi håber, at vores borgere vil tage godt imod dette nye tilbud, som kan være med til at gøre det lettere både at sende og afhente pakker, siger Flemming Petersen, der er formand for Plan- Miljø- og Teknikudvalget i Stevns Kommune.


Movia’s kommunikationsdirektør Camilla Struckmann peger på, at trafikselskabet er optaget af at gøre den kollektive transport til et attraktivt transportvalg. 


- Vi kender vist alle, at det kræver praktik at få hverdagspuslespillet til at gå op. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Stevns Kommune og Nordic Infrastructure kan lave dette forsøg med pakkebokse ved stoppestederne, som det første sted på Sjælland. Vi er meget spændte på at se, hvordan borgerne tager imod de nye muligheder, siger Camilla Struckmann.


Lars Hem Simonsen, der er administrerende direktør i Nordic Infrastructure forklarer, at konceptet omkring nærboks er skabt for at lette borgernes hverdag, så de kan spare tid og ikke behøver at tage bilen for at hente deres pakker. 


- Vi er derfor meget glade for samarbejdet med Movia og Stevns Kommune, hvor vi sammen skaber en mere bæredygtig leverings- og afhentningsform, siger Lars Hem Simonsen.

 
Om Nærboks:
  • Nordic Infrastructure har udviklet konceptet nærboks 
  • Nærboks skal gøre hverdagen mere enkel for borgerne ved at levere deres pakker så tæt på deres bopæl som muligt
  • Nærboks ved stoppesteder og togstationer evalueres efter seks måneder. Hvis det er en succes vil Movia og Nordic Infrastructure sammen se på, om det giver mening at udvide nærboks til flere kommuner
  • Nordic Infrastructure er ejet af PostNord og Swipbox




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Hollandsk chauffør er dømt for at indsmugle 58,9 kg hash
- Tungvognskontrol afslørede ulovlige hvil i tre ud af fem kontrollerede lastbiler
- Supply chain-virksomhed vinder pris for transportsamarbejde
- Mercedes-Benz kører hjem til Stuttgart med trofæet
- Koreansk bilproducent vinder innovationspris
- Den kommende formand for Det Europæiske Råd besøger Danmark
- Transportpris baserer sig på grøn omstilling
- Her er formændene for S-Rgeringens 13 klimapartnerskaber
- Fire hurtigfærger skal sejle julen ind over Kattegat
- Iveco tager på roadshow med sin nye S-way
- Vognmand på Falster har hentet to-akslet gardintrailer i Jylland
- Ro/ro-færge havde blinde passagerer om bord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst