Ny kampagne skal oplyse om el-biler
Onsdag 6. november 2019 kl: 12:22
Af: RedaktionenBorgerne skal have bedre viden om el-biler og ikke mindst, hvilken betydning det har for hverdagslivet at vælge en el-bil. Derfor sætter to ministerier og en række organisationer i dag gang i en ny oplysningskampagne, der skal bringe mere viden om el-biler på gaden
Der er mange myter om el-biler.
- En el-bil kan kun køre 80 kilometer på en opladning
- Den fungerer ikke som familie-bil
- Den skal køre mindst 500.000 kilometer, før den bliver lige så grøn som en diesel-bil
- Hvad med ladestandere, og er der overhovedet nok af dem?
Myterne har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transport- og Boligministeriet sammen med FDM og brancheorganisationen Dansk el-bil Alliance sat sig for at aflive. Det sker med informationskampagnen, ”Sæt strøm til din bildrøm”, og formålet er at give borgere i Danmark klare svar på spørgsmål om el-biler.
- Det er vigtigt, at danskerne har tillid til og kan stole på, at tiltag, der gerne skal have et positivt klimaaftryk, rent faktisk også har det. Den her kampagne handler om at give danskerne mulighed for at træffe et oplyst valg - også når det kommer til el-biler. Det er vigtigt med trykprøvede fakta for de danske familiers hverdagsliv, hvis de går med elektriske bildrømme. Og så er det ikke mindst lige så vigtigt for klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Transportministeren hilser ligeledes den nye kampagne velkommen.
- Det kræver en seriøs klimaindsats i vores transportsektor og nye vaner for, hvordan vi kommer fra A til B, hvis vi skal nå regeringens grønne målsætninger. el-bilerne og andre grønne biler spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, og nu har danskerne altså mulighed for at få vigtig viden, som kan bruges, når valget om ny bil skal træffes, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Dansk el-bil Alliance understeger, at kampagnen ikke er udtryk for moraliseren.
- Kampagnen handler ikke om at løfte pegefingeren. Formålet er at give danskerne bedre viden om el-biler, gøre det nemt at finde frem til faktabaseret information og at punktere de mest sejlivede myter. Og så vil vi med korte videoer vise, hvordan helt almindelige danskere lever med el-bilen i hverdagen. Det er mindst lige så vigtigt, siger Lærke Flader, der er branchechef i Dansk el-bil Alliance.
Hos FDM håber man, at kampagnen kan være med til at øge interessen for og oplyse forbrugerne bedre om el-biler.
- Vi oplever en stor nysgerrighed omkring el-biler. Desværre står fordomme og myter ofte i vejen for, at mange tør skifte til el-bil. Det er ærgerligt, for el-biler er ikke bare grønnere end benzin- og diesel-biler. Ofte er de også billigere at køre i, og så dækker de langt de flestes daglige kørselsbehov. Derfor håber vi med kampagnen kan være med til at aflive nogle af myterne omkring el-biler og give forbrugerne viden og fakta om el-biler, siger administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.
Interesserede kan finde kampagnen på hjemmesiden www.SætStrømTilDinBildrøm.dk og på Facebook-siden af samme navn. Her kan man finde uvildig og opdateret information, der giver svar på de mest udbredte myter om el-biler og opladning. Man vil også kunne se kampagnefilmen med skuespiller Pelle Hvenegaard som vært og en række videoer med danskere, der kører el-bil til daglig. Man kan også booke en prøvetur.
Kampagnen skydes i gang 6. november, og hjemmesiden bliver løbende opdateret med ny uvildig viden om el-biler.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
- Alle busser i Middelfart kommune bliver el-busser
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Yngre kvinde blev påkørt af en bus og mistede livet
- Sporfornyelse påvirker trafikken mellem Roskilde og Høje Taastrup de kommende måneder
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Fransk togproducent skal levere flere tog til danske skinner
- Ny busoperatør vil køre 150 nye elbusser ud på gader og veje på Fyn og Langeland
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Nye elektriske bybusser kører ud i Svendborg sammen med ny køreplan
- Mange busser på Fyn kører efter nye planer fra 3. august
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |