Vaklende underlag fjerner grundlaget for fjernbusser på rutebistation
Tirsdag 5. november 2019 kl: 14:42
Af: RedaktionenEn stor del af pladsen ved Aarhus Rutebilstation, hvor busserne egentlig skal holde og sætte passagerer af og tage andre med, er i fare for at bryde sammen og falde ned i den underliggende P-kælder. Pladsen blev derfor afspærret i sidste uge og busserne fik nye holdepladser. Nu får det yderligere konsekvenser for fjernbusserne, der sendes væk fra rutebilstationen
For Kombardo Expressen, der drives i et samarbejde mellem Molslinjen og Herning Turist, betyder det, at fjernbusserne, der forbinder Aarhus og København, fremover har opsamlingssted ved Nørreport i Aarhus.
- Det er langt fra optimalt for vores bus-gæster, at de nu skal finde bussen et helt andet sted end vanligt. Omvendt er vi helt med på, at situationen omkring rutebilstationen er ekstraordinær, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Busserne sætter passagerer fra København af på den nordlige side af Nørreport på vej op ad Randersvej, mens opsamlingen af passagerer i Aarhus på vej til København bliver på den sydlige side af Nørreport på vej ned mod havnen og hurtigfærgerne.
De nye stoppesteder på Nørreport tages i brug ved første morgentur klokken 5.20 fredag 8. november.
- Gæsterne får lidt kortere rejsetid, og de kan stadig stå på og af centralt i Aarhus ved Letbanens stoppested på Nørreport, siger Jesper Skovgaard.
Det er endnu uvist, hvor længe de nye stoppesteder skal benyttes.
Flytningen af fjernbusserne sker, fordi Aarhus Kommune har besluttet, at den ikke-afspærrede plads på rutebilstationen i Aarhus skal bruges af Midttrafiks bybusser og regionale busser.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - EU vil ændre udbudsregler med mere fokus på kvalitet og ordentlige vilkår
- EU foreslår nye udbudsregler
- Bus kørte fra sin chauffør
- Selvkørende kollektiv transport rykker tættere på
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
- Politiet har anholdt tre mænd
- Seks togstationer skal være mere trygge og attraktive
- Det første af 34 metrotog har fået plads til flere passagerer
- Lastbil kørte på to broer i Allerød
- El-busser overholder lovregulering af cybersikkerhed
- Midtjysk busselskab er kørt til rekonstruktion
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)



