Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kurerfirma vil dække det indre København med klimaneutral levering

Tirsdag 5. november 2019 kl: 14:19
Af: Redaktionen

Stigende nethandel betyder, at der dagligt bliver leveret stadig flere pakker til borgere rundt i landet. I en storby, som København, vil det normalt betyde, at transportørerne vil sende flere dieselkøretøjer på gader og stræder. Men hos DHL Express er det anderledes. Virksomheden, der er en del af den internationale DHL-koncern under tyske Deutsche Post, vil som det første af de store internationale kurerfirmaer åbne en ny City Hub, der skal være base for et antal cykelkurerer, som fremover vil dække hele indre by med klimaneutral levering. Derudover vil alle pakker til og fra den nye hub bliver transporteret med elektriske varebiler

Kurerfirma vil dække det indre København med klimaneutral levering
Administrerende direktør i DHL Express i Danmark, Atli Einarsson, sammen med transportminister Benny Engelbrecht (S) til den officielle åbning af den nye City Hub.
- Den nye City Hub er et led i vores målsætning om markant at reducere vores klimaaftryk. I 2025 skal vi være 50 procent mere carbon-effektive, end vi var i 2007, og i 2050 skal vi have en nul-udledning. Det indebærer, at vi skal gøre tingene på nye måder for at komme i mål. City Hubben er et koncept, som DHL Express har udviklet på andre markeder, og som vi nu åbner for i København. Omdrejningspunktet her er elektriske køretøjer til at bringe forsendelserne ud, siger Christian Høy-Petersen, der er Customer Experience Director hos DHL Express i København.


Når City Hubben er i fuld drift, vil fem elektriske varebiler - StreetScootere udviklet sammen med Ford - køre i pendulfart mellem DHL’s hub i Kastrup Lufthavn for at bringe pakker ind og ud af byen på en mere klimavenlig måde. Inde i Indre By bliver det herefter primært kurerer på elcykler, der skal bringe pakkerne ud. Undtagelsen er, hvis der skal forsendelser ud, som ikke kan være på en cykel. I de tilfælde bliver det en af de nye eldrevne StreetScootere, der kører dem ud. Der kører allerede 10.000 StreetScootere rundt i Europa og nu er turen også kommet til, at de bliver en del af DHL Express’ flåde i Danmark.


City Hubbens kurerer får tre Bullit-ladcykler og en Cubicycle til at fragte pakkerne rundt. Sidstnævnte er en særlig ladcykel, hvor kureren sidder foran en stor kasse, der har et rumfang på en kubikmeter. I DHL’s hub i Kastrup skal den pakkes optimalt til turen rundt i Københavns gader.


Åbner bemandet ServicePoint
- Med indførelsen af elcyklerne trækker vi på vores erfaring fra steder som Aarhus og Amsterdam, hvor vi med stor succes bruger elcykler i den indre bykerne. Vi vil også bidrage til den lokale ambition om at gøre København til en mere klimavenlig hovedstad og gøre vores til, at varedistribution kan foregå med et mindre klimaaftryk, siger Christian Høy-Petersen.


Som et led i, at DHL Express rykker en hub helt ud blandt kunderne, gør virksomheden det også muligt, at man kan hente og indlevere forsendelser i City Hub’ens bemandede ServicePoint. Her vil der være åbent for både virksomheder og private på arbejdsdage og om lørdagen.


- Vi vil gerne være tættere på vores kunder samt være synlige og fysisk til stede i bybilledet. Det kombinerer vi nu med muligheden for, at kunder kan sende og afhente pakker samme sted, som er basen for vores cykelkurerer. Da vi ligger et stenkast fra Nørreport station, som er et af de mest befærdede steder i Danmark, forventer vi, at mange vil benytte sig af dette, siger Christian Høy-Petersen. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst