Minister vil forbedre transportmuligheder i yderområder
Tirsdag 5. november 2019 kl: 14:02
Af: RedaktionenEn undersøgelse af den kollektive trafik i landets yderområder viser, at der er behov for at tænke i nye koncepter for mobilitet. Transportminister Benny Engelbrecht (S) er på den baggrund optaget af at finde andre og nye transportløsninger, der kan understøtte mobiliteten i yderområderne
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har offentliggjort en analyse af den kollektive trafik i yderområderne. Analysen baserer sig på et omfattende materiale om de erfaringer, der er gjort med en række konkrete projekter siden 2013. Analysen viser blandt andet, at der ligger en klar udfordring i forhold til kollektiv transport i yderområderne.
En kombination af store afstande, lav befolkningstæthed og forholdsvis mange personbiler betyder, at konventionel busdrift har svære vilkår, og måske i nogle tilfælde ikke længere er den oplagte løsning.
Mulighederne for væsentligt at forbedre den kollektive transport i yderområderne inden for de givne rammer er ifølge analysen begrænsede. Skal der i væsentligt omfang ske en styrkelse af mobilitetstilbuddet i de tyndere befolkede områder, skal der tænkes i nye koncepter.
- Jeg mener, at alle danskere fortjener gode transportmuligheder - og det gælder både i byer og landdistrikter. Desværre hører jeg ofte fra borgere i de mindst befolkede områder, at de oplever, at den kollektive trafik bliver forringet. Det er en udvikling vi må og skal vende ved simpelthen at gøre tingene bedre, siger transportminister Benny Engelbrecht og fortsætter:
- Ifølge analysen er det vanskeligt at skabe markante forbedringer inden for de nuværende rammer. Jeg vil derfor bede trafikselskaberne om deres bud på, hvordan vi kan gøre det bedre ved at tænke i nye løsninger og koncepter for den kollektive transport i landdistrikterne. Derudover vil jeg gennemgå den nuværende regulering for at undersøge, om der er behov og mulighed for ændringer.
Transportminister Benny Engelbrecht lægger desuden op til at drøfte behovet for nye investeringer i den kollektive transport i yderområderne i de kommende forhandlinger om en investeringsplan for fremtidens infrastruktur.
Interesserede kan læse rapporten “Kollektiv Trafik i Yderområder” her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Færre rejste fra lufthavnen i Billund
- Politiet tjekkede busser - og lastbiler på Sjælland
- Samkørselstjeneste siger tak for turen
- Havarikommission er blevet en del af Vejdirektoratet
- Over 100.000 fløj via Aalborg i januar
- Tyske trafikselskaber er ramt af strejke
- Is i havn stopper sejlende "busser"
- Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Magasinet Bus 1 - 2026 er udkommet
- Jysk kommune tilbyder gratis buskort til unge og pensionister
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




