Pirater angreb norsk skib - og tog gidsler
Mandag 4. november 2019 kl: 14:04
Af: RedaktionenDet norske fragtskib »Bonita« fra rederiet Ugland blev lørdag morgen angrebet af pirater ud for Benin i Guineabugten i det sydlige atlanterhav ud for Afrika, hvor det lå for anker. Ni af de ombordværende søfolk blev taget som gidsler af piraterne
- Det er frygteligt, at pirater er lykkedes med at angribe et norsk skib ud for Vestafrika og tage flere af søfolkene ombord som gidsel. Vores tanker går først og fremmest til de søfolk, der nu sidder fanget langt væk fra deres familier, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.
Guineabugten er det område, hvor der i øjebikket er den højeste risiko for søfarende. Ifølge den seneste kvartalsrapport fra International Maritime Bureau, IMB, er 86 procent af de globale kidnapninger og 82 procent af de samlede gidseltagninger registret i det område. I de tre første kvartaler af 2019 blev 29 besætningsmedlemmer kidnappet i Guineabugten.
- Vores medlemmer gør, hvad de kan for at beskytte sig, når de sejler i de usikre farvande vest for Afrika. Men de har nået grænsen for, hvad de selv kan gøre. Og weekendens kapring viser jo desværre med alt tydelighed, at situationen er på vej ud af kontrol. Derfor er det utroligt vigtigt, at de vestafrikanske lande sammen med det internationale samfund sætter massivt ind for at højne sikkerheden i området, siger Maria Skipper Schwenn.
Organisationen Danske Rederier er løbende i dialog med både myndigheder og medlemmer om situation i det vestafrikanske farvand. Danske Rederier opfordrer rederierne til fortsat at tage deres sikkerhedsforanstaltninger, når de sejler i områder, der har problemer med pirateri.
Danske rederi-virksomheder har 10 procent af deres aktiviteter i Afrika.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fem mænd er blevet dømt i sagen
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Havneoperationer i Liepāja i Letland kan komme på svenske hænder
- Færgerederi skal drive ro/pax-terminal de næste 50 år
- Budskaberne fra New York Climate Week er et lyspunkt i en urolig tid
- Droneaktivitet ved flere lufthavne udløser nationalt operationsberedskab
- 2.000 ton sten fra tunnelbyggeri bliver til stenrev i Køge Bugt
- Skibsfartens CO2-afgifter bør gå til at opbygge produktion af grønne brændstoffer i EU
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |